Forberedelse til eksamen for sikkerhedsrådgivere
Beredskabsstyrelsen har fastlagt datoer for sikkerhedsrådgivereksaminer i 2014. TUR holder umiddelbart inden disse eksaminer en række forberedelseskurser.
Visse virksomheder, der transporterer farligt gods via jernbane eller vej, skal have en sikkerhedsrådgiver tilknyttet. Denne skal medvirke til at forebygge uheld ved transport af farligt gods.
For at blive sikkerhedsrådgiver skal man bestå en grundlæggende eksamen, som afholdes af Beredskabsstyrelsen og Trafikstyrelsen i fællesskab.
Beredskabsstyrelsen har fastlagt, at sikkerhedsrådgivereksamen i 2014 holdes i Fredericia på følgende datoer:
Grundlæggende eksamen (heldags): 25. februar og 8. oktober 2014.
Repetitionseksamen (halvdags): 9. april 2014 og 25. november 2014.
Der vil snarest fremgå oplysninger om eksamensgebyr på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
TUR afholder "Hel sikkerhedsrådgiver" kursus fra 17. - 21. februar 2014 samt i uge 40 fra 29. september - 3. oktober.
Desuden holdes repetitionskurser 3. - 4. april samt 20. - 21. november 2014. Det følger der mere information om på tur.dk snarest muligt.