Fireakslet Euro-6 lastvogn er kørt til Kolding
Transportfirma anskaffer sig en miljøvenlig kroghejsvogn
Vognmandsfirmaet Lotra A/S med hovedkontor i Kolding, har lige fået leveret en ny miljøvenlig lastbil.
Den nye lastvogn er en Scania G 480 på fire aksler, med en triplebogie i bag og tre styrende aksler.
Akslerne er alle ophængt med luftaffjedring og udstyret med trykmåler, så chaufføren fra førerpladsen kan se akseltrykket på hver aksel.
Chassiset er udstyret med Scanias 6 cylindrede 13 liters Euro 6 motor, der har en topydelse på 480 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2500 Nm. Gearkassen er Scanias egen med Opticruise, der har automatiseret gearskifte, og førerhuset er en dagkabine ud af G-serien, der kun har tre trin op, så det er let at stige ind og ud.
Udstyret omfatter også aircondition, oliefyr, termoruder, navigation, tyverialarm og hvilebriks, og vognen har Driver-support, som giver chaufføren en mulighed for løbende at bliver vurderet på kørestilen. Både gode og dårlige vaner får en kommentar med på vejen med det samme.
På denne måde vil man som fører af vognen, naturligt begynde at konkurrere med sig selv. Forudseenhed, gearvalg, og kørsel i bakket terræn er forhold, som man vil kunne få vejledning om ved at anvende systemet korrekt.
Chassiset er bygget op ved Sawo A/S i Kolding med et XR20 SL 59 CE. Multilift kroghejs og lakeringen er klaret af Nørre Snede Autolak A/S.
BJ Autopolstring ApS i Padborg har polstret kabinen, og klargøring efter opbygning er forstået af Scanias afdeling i Hammelev.
Salgskonsulent Sten J. Sørensen, Scania i Kolding har stået for salg og levering af den nye lastvogn.