23948sdkhjf

Ny analyse af højresvings-ulykker

Efter en række alvorlige ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeud kørende cyklister er interessen for emnet igen steget markant.

Efter en række alvorlige ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeud kørende cyklister er interessen for emnet igen steget markant.



I efteråret 2013 har transportministeren iværksat en trestrenget indsats mod højresvingsulykker. Som det første led skal Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen i fællesskab udarbejde forslag til tiltag på såvel kort som lang sigt.

Andet led bestod af et møde den 22. oktober mellem transportministeren og et bredt udsnit af repræsentanter fra transportbranchen. Her blev en række forslag til forebyggelse af højresvingsulykker drøftet.

Som det tredje led har transportministeren nedsat et rejsehold, der i de kommende måneder skal indhente erfaringer fra en række lande og komme med forslag til indsatser, der kan reducere antallet af denne type ulykker. Vejdirektoratet deltager også i dette arbejde.

Vejdirektoratet definerer alene en højresvingsulykke som en ulykke mellem en højresvingende lastbil og en ligeud kørende cyklist i samme retning.

Det er typisk i disse tilfælde, at de mest alvorlige ulykker sker. Samtidig er det vigtigt, at det er samme typer ulykker, der bliver sammenlignet over tid.

Ifølge Vejdirektoratets dødsulykkestatistik 2010-2013 er de væsentligste forhold som har haft indflydelse på højresvingsulykkers opståen:

•Lastbilens spejle er forkert indstillede eller beskidte

•Udsynet gennem forruden er for dårligt

•Lastbilchaufføren bruger ikke tilstrækkelig tid til at orientere sig

•Cyklisterne udviser en uhensigtsmæssig adfærd

•Stopstreger ved kryds er ikke trukket fem meter tilbage

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063