Dobbelte standarder er blændværk
-Vi skal have en fair og ordentlig konkurrence i vores erhverv. Første skridt er et farvel til ideen om de dobbelte standarder, skriver ITD's adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.
-Det kunne være smart, hvis vi kunne lukke al konkurrence ude for danske vognmænd. Hvis vi kunne lave en lov om, at der altid skulle være nok af gods at køre med for os alle til dejlige høje priser. Begrænsninger for alle andre - og ingen for os selv… Det kan vi bare ikke.
-Vi kan heller ikke lave vores egen danske version af EU’s fælles markedsregler, hvor de udenlandske konkurrenter skal leve op til skrappere krav end os, hvor bøderne er dobbelt så store for udlændingenes overtrædelser, og kontrollen er mere omfattende. Det kunne være vældigt smart, men det kan ikke lade sig gøre.
-Det er ikke desto mindre en forestilling hos nogle af transportbranchens organisationer – og endda hos nogle få politikere på yderfløjene. Men det er et blændværk.
-Det er tilmed et farligt blændværk, når vi begynder at rende omkring og pege fingre med krav om begrænsninger for alle ’de andre’. For som bekendt er der altid tre fingre, der peger på dig selv, når du peger på andre. De begrænsninger, som vi får udlagt for ’de andre’, rammer med andre ord også os selv før eller siden.
Højere bøder-
Det viser det aktuelle forslag, som Folketinget p.t. behandler om højere bødesatser for overtrædelser af markedsreglerne. Kravet fra nogle sider af branchen var højere bødesatser til de udenlandske konkurrenter. Resultatet ser nu ud til at blive højere og fuldstændigt horrible bødesatser til alle – også de danske vognmænd. Et gedigent skud i foden fra de kræfter i vores branche, som er draget af de dobbelte standarders farlige blændværk.
-Et andet eksempel er diskussionen om de såkaldte ’postkasseselskaber’. Nogle peger på, at danske transportører har etableret deres vognmandsforretninger ulovligt i Nordtyskland, fordi kontorerne ikke altid er bemandet med logistik- og administrationsfolk, og fordi der ikke findes læsseramper og holdepladser udenfor kontorerne.
-Men de, der bruger pegefingeren i denne debat, har tilsyneladende glemt at tænke på, hvor mange dansk etablerede vognmænd, der egentlig lever op til disse krav herhjemme. Selvkørende vognmænd har for eksempel sjældent et bemandet kontor og trækker ganske ofte rundt med andres trailere og gods. Er vi her på vej til at ville forbyde de selvkørende vognmænd, som vi har omkring 2.000 af i den danske branche? Det kunne være endnu et yndefuldt selvmål fra branchens ’pege-fingre-fløj’.
-I diskussionen om beskatning af arbejdsudleje var problemstillingen den samme. Fristende og nemt at pege fingre af ’de andre’ og indføre monsterbureaukrati ved brugen af udenlandske chauffører – men umuligt at have med at gøre og underminerende for mange gode, danske vognmandsvirksomheder med internationale transporter, da det skulle indføres i praksis. Her måtte ITD og andre gode kræfter redde kastanjerne ud af ilden med en modvillig og rådvild ’pege-fingre-fløj’ på sidelinjen. Dog heldigvis med et positivt resultat.
Fair og ordentlig konkurrence-
Vi skal have en fair og ordentlig konkurrence i vores erhverv. Men første skridt i den retning er, at vi én gang for alle vinker farvel til den fristende, men farlige idé om de dobbelte standarder. Fair konkurrence betyder ens standarder for alle – ikke særlige vilkår for os selv. Fair og ordentlig konkurrence betyder også høje krav og stort ansvar til erhvervets udøvere. Det er de realiteter, vi skal forholde os til – ikke ’pege-fingre-fløjens’ blændværk.
