Lastvognsproducent lancerer motorer godkendt til 100 % RME
Introducerer to nye RME drevne Euro 6 motorer med henholdsvis 240 og 320 hk.
Volvo Trucks introducerer i foråret 2014 to Euro 6-motorer på henholdsvis 240 og 320 hk, der kan køre på drivmidlet RME, der er et biodiesel-brændstof.
De to motorer, D5K240 og D8K320, bliver godkendt til RME i overensstemmelse med Euro 6-normerne og kan leveres til Volvo Trucks nye serier, Volvo FE og Volvo FL. I det omfattende arbejde med at udvikle motorerne til de nye emissionskrav har RME-tilpasningen medført udviklingen af ny software, en ny brændstofkvalitetssensor og en styreenhed til efterbehandlingssystemet.
-Der er en efterspørgsel efter dette produkt på markedet, som vi gerne vil tilgodese. Når det drejer sig om øvrige alternative brændstoffer, tror vi, at gas har et stort potentiale. Vi følger ligeledes udviklingen af syntetisk diesel med stor interesse, udtaler Christina Eriksson, der er ansvarlig for alternative brændstoffer hos Volvo Trucks.
Fakta om RME:RME er et rapsbaseret biodiesel, som består af rapsmetylester. RME fremstilles ved esterificering af rapsolie. Fællesnavnet for fedt syre metyl ester er Fame.