23948sdkhjf

DTL afviser igen bødekritik

Vognmandsorganisationen DTL opfordrer kritikere til at fokusere på, at få en samlet transportbranche til at samarbejde om at påvirke politikerne i spørgsmålet om bødeforhøjelser.

Vognmandsorganisationen DTL opfordrer kritikere til at fokusere på, at få en samlet transportbranche til at samarbejde om at påvirke politikerne i spørgsmålet om bødeforhøjelser.



Vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL) har i de seneste dage været udsat fra voldsom kritik fra andre af transportbranchens organisationer – ITD og DI Transport. Kritikerne mener, at DTL – i forening med fagforbundet 3F – har ansvaret for de forhøjede bødetakster, som Folketinget skal tage stilling til i morgen.

DTL afviser igen i dag kritikken.

- Med den logik ville DTL med samme ret kunne hævde, at ITD er ansvarlige for, at danske transportvirksomheder lukker og et deraf følgende tab af arbejdspladser. For det er jo konsekvensen, når man vil udkonkurrere danske vognmænd med lavt betalt udenlandsk arbejdskraft, udtaler erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.

- Jeg må sige helt klart til DI: DTL har scoret et vigtigt mål i kampen for en skærpet indsats mod ulovlig cabotage. Så til spørgsmålet om bødestørrelserne generelt, er sagen vel den, at bødeniveauet risikerer at blive ret ligegyldigt, hvis det danske vognmandserhverv forsvinder. Dét ville jo være det virkelige oplæg til selvmål, siger Ove Holm.

- Og til ITD: Vi synes som bekendt, at der er både skidt og kanel i lovforslaget. Det gode er, at man vil sanktionere hårdt, når overtrædelser kan indebære en uberettiget økonomisk gevinst – og dermed unfair konkurrence. Og jeg går da bestemt ud fra at ITD også finder det rimeligt, at kørsel helt uden tilladelser sanktioneres håndfast, spørger DTL’s erhvervspolitiske chef.

Han opfordrer transportbranchens aktører til at stå sammen om at bremse dele af regeringens kontroversielle bødepakke for overtrædelser af godskørsels- og buskørselslovene.

- Der ligger nu en proces foran os, hvor DTL aktivt vil forsøge at påvirke politikerne. Og jeg vil da stærkt opfordre ITD sammen med den øvrige transportbranche til at gøre fælles front med DTL, når det kommer til at få sikret, at bagatelforseelsernes bødeniveau bibeholdes på det eksisterende niveau. Her mener jeg sagtens, at branchen i forening kunne bidrage til at nuancere og dermed forbedre lovforslaget, slutter Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094