23948sdkhjf

DTL afviser medansvar for voldsomme bødeforhøjelser

Vognmandsorganisation undrer sig over useriøs kritik fra andre brancheorganisationer.

Vognmandsorganisation undrer sig over useriøs kritik fra andre brancheorganisationer.



Regeringens planer om at forhøje bødetakster for overtrædelse af Lov om Godskørsel og Lov om Buskørsel, herunder reglerne om cabotagekørsel – der 1.-behandels i Folketinget torsdag – hilses bestemt ikke velkommen i vognmandsorganisationen DTL.

Flere brancheorganisationer – herunder ITD, der også organiserer danske vejgodstransport-virksomheder – har kritiseret blandt andet fagforbundet 3F og DTL for at være skyld i regeringens kontroversielle lovforslag, som medlemmer af det såkaldte Cabotageudvalg.

Lovforslaget ligger op til at forhøje bødetaksterne for overtrædelse af Loven om Godskørsel og Loven om buskørsel, samt EU’s regler om cabotagekørsel med op til 233 procent.

- DTL har sammen med andre medlemmer af Cabotageudvalget alene anbefalet, at overtrædelser af cabotagereglerne bør straffes proportionalt i forhold til den fortjeneste, som der opnås ved at krænke cabotagedirektivet. Spørgsmålet om en generel skærpelse af bødetaksterne på gods- eller buskørselsområdet, blev slet ikke drøftet i ”Cabotageudvalget”. Det har på ingen måde været DTL’s hensigt, at bødetaksterne skal forhøjes for alle overtrædelser af godskørselsloven, og det har vi klart og tydeligt i både skrift og tale gjort opmærksom på, siger erhvervspolitisk chef Ove Holm.

- I øvrigt omfatter Cabotage-forordningen slet ikke buskørsel. Derfor er det useriøst, når andre forsøger at give DTL skylden for den generelle skærpelse af bødetaksterne på gods- og buskørselsområdet i lovforslaget, for det er bestemt ikke vores ønske – tvært imod, fastslår Ove Holm.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078