23948sdkhjf

Sensorer sendte fly sikkert uden om askesky

I et forsøg, der involverede et ton aske fra en islandsk vulkan, tre fly og et navigationssystem med infrarøde sensorer, lykkedes det at opspore en askesky på 60 kilometers afstand og styre et Airbus A340 sikkert i anden retning.

Flyet var forsynet med en Airborne Volcanic Object Imaging Detector, Avoid. En slags radar, der ikke blot sporede askeskyen på 60 kilometers afstand, men også målte den præcise koncentration af aske, oplyser Ingeniøren.

Easyjet, som sammen med Airbus og et hold af forskere foretog forsøget, har planer om at installere teknologien på nogle af sine fly allerede næste år. Forventningen er, at systemet i fremtiden kan bruges til at undgå lukning af luftrummet, som vi så det, da en islandsk vulkan i 2010 gik i udbrud og lammede store dele af Europa.

Asketesten foregik over Den Biscayiske Bugt ud for den franske vestkyst. Asken blev spredt fra et fly i 9-11.000 fods højde for at efterligne de betingelser, der var under den islandske askeskys hærgen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078