Første af tre nye lastvogne
Nye trækkere med sekscylindrede rækkemotorer
Trifa Transport ApS i Horsens har netop fået leveret den første i en ordre på tre nye toakslede trækkere.
De nye lastvogne er af typen Scania R 440 LA4x2 MNB sættevognstrækkere, der er udstyrede med sekscylindrede rækkemotorer på 13-liters slagvolumen og en maksimaleffekt på 440 hk/2.300 Nm.
Motorerne opfylder Euro 5 normen ved hjælp af SCR, og transmissionen er Scania gearkasse med det automatiske gearskifte Opticruise.
Førerhuset er Scania Topline i Streamline-udførelse med alt tænkeligt udstyr. Det er blandt andet nye premium stole med læderindtræk, udtrækskøje og kaffemaskine samt thermo-dobbeltruder.
Yderligere er lastbilerne udstyret med Scania CCAP, Cruise Control Active Prediction, som ved hjælp af GPS læser vejens forløb tre kilometer frem og tilpasser hastigheden derefter.
Premium lydanlægDen nye Scania er også udrustet med premium lydanlæg med indbygget navigation samt standardmonteret Scania Communicator kommunikationsenhed til trådløs overførsel af chauffør/fartskriverdata samt sporingsmulighed.
Køretøjet er delvis fabriksopbygget med forskydelig skammel, Scanias flotte sideafskærmning og stor brændstoftank i venstre side. Scanias opbyggerafdeling har indbygget et værktøjsskab i sideafskærmningen i højre side og aludørkplade over chassiset.
Inkluderet i salgsaften er et fireårigt FMS-abonnement på ugentlig oversigtsrapport med brændstofanalyse. Trifa har desuden tegnet serviceaftale og udvidet drivlinegaranti i 48 mdr. på lastvognen.
Bilen er leveret af Scania i Horsens, hvor salgskonsulent Jens P. Nielsen står for salg og levering.