Boeing klar med flytteplan
Det amerikanske flyselskab Boeing kan være på vej til at flytte selskabets produktion væk fra Seattle, hvor det hele startede i begyndelsen af det forrige århundrede.
Onsdag afviste tusinder af flymekanikere hos Boeing en overenskomst, som kunne have sikret dem en aftale om produktionen af selskabets nyeste fly 777 X.
Læs også Boeing-aktier falder efter Dreamliner-brand
Pensionsordning i spil
Afvisningen af overenskomsten kan betyde, at flyselskabet flytter produktionen ud af landet eller til andre amerikanske stater, hvor overenskomsten ikke er gældende.
67 procent af de 31.000 medlemmer af Den Internationale Fagforening for Mekanikere nedstemte overenskomsten, som ville betyde 20 års konstruktion af nye fly i Seattle.
Aftalen havde samtidig kostet dem deres pensionsordning og øget deres udgifter til egen sundhedsforsikring.