Større bøder for ulovlig kørsel
Bøderne skal være større for udenlandske lastbiler, der kører ulovligt i Danmark. Og der skal mere kontrol på landevejene, mener transportministeren.
I denne uge sluttede en stor registrering af de udenlandske landsvognes kørsel i hele Norden.
Og selv om resultatet ikke er gjort op endnu, så erkender transportminister Pia Olsen Dyhr (SF), at der skal gøres mere ved problemet.
Ministeren fremsætter i næste uge et lovforslag i Folketinget, som hæver bøderne for ulovlig kørsel i Danmark.
- Hvis man kører ulovligt i Danmark, kan man få bøder helt op til 35.000 kroner. Der er jo en form for skræmmeeffekt i dette. Og det vil vi gerne bidrage til, siger Pia Olsen Dyhr.
Og samtidig skal antallet af kontroller i vejret, siger Pia Olsen Dyhr.
Vognmænd og chauffører kræver, at det bliver lettere at stille speditørerne til ansvar, hvis de bruger firmaer, som kører ulovligt - det såkaldte kædeansvar. Men det afviser transportministeren at indføre.