23948sdkhjf

18 kilometer lang biltunnel deler koalition

En næsten 20 kilometer lang biltunnel, der skal sprænges og bores dybt ned i den svenske undergrund vest om Stockholm, truer med også at sprænge en koalition mellem Miljöpartiet og Socialdemokratiet i Sverige.

En næsten 20 kilometer lang biltunnel, der skal sprænges og bores dybt ned i den svenske undergrund vest om Stockholm, truer med også at sprænge en koalition mellem Miljöpartiet og Socialdemokratiet i Sverige.



Faktisk frygter ‘sosserne’, at Sveriges længste biltunnel, som har været påtænkt siden 1960’erne, bliver vanskeligere at håndtere end kernekraften, til trods for at den borgerlige regering faktisk besluttede at anlægge Förbifarten, som tunnellen hedder, allerede i 2009. Det skriver Ingeniøren.

Det ti år lange anlægsarbejde på tunnelen skal efter planen gå i gang til næste efterår, når alle miljøgodkendelser er på plads. Det betyder, at forbindelsen lige netop kan nå at blive et valgtema. Valget til Riksdagen foregår 14. september.

Hele Förbifarten bliver en 21 kilometer lang seks-sporet vej, og mere end 18 kilometer tunnelført, fordelt på 2 x 2 tunneler, 16,5 og 1,8 km lange. Strækningen skal aflaste Essingeleden og Stockholms indre by og vil give en samlet rejsetid på under et kvarter.

Selv om svenskerne ikke vil pålægge Förbifarten bompenge, bliver projektet hovedsageligt finansieret af bompenge, dvs. lige knap 80 procent fra byens trængselsafgift og resten direkte fra statsbudgettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063