23948sdkhjf

Krav mod konkursboet Auning Trætransport

Flere transport- og logistiknyheder

Flere transport- og logistiknyheder



I konkursboet Auning Trætransport ApS, Energivej 11, Auning, indkaldes til møde på kurators, advokat Lars Grøngaard, kontor, Gorrissen Federspiel, Silkeborgvej 2, Aarhus C.

Det sker tirsdag 26. november kl. 10, hvor krav mod konkursboet gennemgås.

En fortegnelse over kravene ligger til eftersyn med kurators indstilling ved Retten i Randers, Skifteretten, Nørregade 1, og hos kurator, to uger før skiftesamlingen.

Auning Trætransport ApS blev taget under konkursbehandling i marts.

Konkurs stopper kurerselskab

Ved konkursboet Euro Kurer ApS, Jernbanegade 11, Padborg, holdes der skiftesamling ved Retten i Sønderborg, Skifteretten, Mødelokale E, Stationsvej 10.

Det foregår torsdag 28. november kl. 13.30, hvor boet forventes sluttet efter konkurslovens § 143, da der kun er penge i boet til at dække behandlingen af konkurssagen. Boet afsluttes dog ikke, hvis en fordringshaver stiller sikkerhed for yderligere omkostninger.

Selskab opløses i Vanløse

Anmodning om opløsning af A. K. Service Transport ApS, Jyllingevej 54, Vanløse, er 11. november sendt til Sø- og Handelsrettens Skifteafdeling.

Chauffør starter nyt firma

Chauffør Anders Henning Jensen, Pilevej 14, Kongsted, Rønnede, har 1. november, ved indbetaling af 80.000 kr., stiftet et nyt selskab med navnet AN Handel Og Transport ApS, Pilevej 14, Kongsted, Rønnede.

Iværksætteren er samtidigt tiltrådt som direktør i det nye selskab.

Togselskab skifter ud i bestyrelse

Iris Elvira Hilb og Ralf-Günter Kloss er 1. november trådt ud af bestyrelsen ved DB Schenker Rail Danmark Services A/S, Spotorno Allé 12, Høje Taastrup, Taastrup.

Michael Mark Heinemann (formand), Wilhelm-Kreis-Strasse 56a, Eltville am Rhein, Tyskland, og Maarten Michaël Marinus de Ridder, Zum Blauen Stein 8, Eppstein, Tyskland, er samme dag indtrådt i bestyrelsen.

Selskab opløst

Hans Christian Schaumann Transport A/S, Kirkevej 23, Gudbjerg, er opløst ved en erklæring, jævnfør selskabslovens § 216.

Store kapitalændringer i tre selskaber

Hos Maersk Drilling A/S, Esplanaden 50, København K., er vedtægterne 1. november ændret, og en kapitalforhøjelse på 499.500.000 kr. er indbetalt i værdier. Kapitalen udgør nu 500.000.000 kr.

1. november er vedtægterne også ændret hos Maersk Drilling Holding A/S, Esplanaden 50, København K. En kapitalforhøjelse på 213.500.000 kr. er indbetalt, og kapitalen udgør nu 500.000.000 kr.

En kapitalnedsættelse er 5. november besluttet ved Maersk Eastern Europe ApS, Esplanaden 50, København K., med binavnet Mærsk Rusland ApS. En anparthaver har fået udbetalt 19.500.000 kr.

Nyt speditionsselskab i Bjergby

Ved kontant indbetaling af 80.000 kr. har Niels Bonde Holding ApS, Bakkevænget 1, Bjergby, Hjørring, 7. november stiftet selskabet Niels Bonde Spedition ApS, Bakkevænget 1, Bjergby, Hjørring.

Niels Bonde Larsen, samme adresse, er indtrådt i selskabets direktion.

Transportfirma ændrer i navnet

18. september er vedtægterne ændret i Q Transport ApS, Hammerholmen 28, Hvidovre. Selskabet har fået tilføjet Q Transport & Trading ApS som nyt binavn, mens binavnet Q Print ApS er slettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062