Bombesprængning giver store problemer
En krysantemumbombe under et skur ved en togoverkørsel ved Haarvadbro i Østjylland sendte gulvrester op i taget, og et relæ i skuret er sprængt til ukendelighed, oplyser Østjyllands Politi.
Bombens ødelæggelser er takseret til groft hærværk på anlægget ved en overkørsel mellem Hadsten og Hinnerup i sidste uge vil i lang tid give trafikanter besvær.
Overkørslen ved Haarvadbro vil være lukket i mindst tre måneder, oplyser Banedanmark mandag om affæren, der fandt sted onsdag aften.
Hytten, hvorfra bomanlægget styres, blev totalskadet, og samtlige komponenter i hytten skal nu udskiftes.
Der er blevet etableret omkørsler, og nu skal Banedanmark i gang med helt fra grunden at opbygge et nyt sikringsanlæg, oplyses det i en pressemeddelelse.
- Hele anlægget, der stod i hytten, er sprængt i stykker til ukendelighed, oplyser sektionschef Mads Thostrup fra Banedanmark.
- Vi afventer nu svar på undersøgelser af dna-spor og fingeraftryk. Vi efterforsker fortsat, og strafferammen er op til seks år, og den eller de skyldige kan se frem til et betragteligt erstatningskrav, lyder det fra politiet.