Aalborg Lufthavn vokser fortsat
132.506 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn sidste måned. I forhold til samme måned 2012 er der tale om en stigning på 8,6 pct.
132.506 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn sidste måned. I forhold til samme måned 2012 er der tale om en stigning på 8,6 pct.
Et kig ni måneder tilbage på udenrigs- og chartertrafikken afslører tocifrede vækstrater. Udenrigstrafikken stiger 25,3 procent i oktober 2013, idet 30.410 rejste ud og hjem fra Aalborg Lufthavn mod 24.278 i oktober 2012.
Chartertrafikken følger trop og stiger 15,8 pct. 14.578 passagerer rejste til og fra Aalborg Lufthavn sidste måned mod 12.587 i oktober 2012.
Indenrigstrafikken viser fremgang på 2,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. I oktober 2013 rejste 87.518 til og fra Aalborg Lufthavn på ruten fra Københavns Lufthavn, mens tallet i oktober 2012 var 85.141.