Et levende erhvervsliv kræver også, at bilerne kan komme frem, melder Danmarks Automobilforhandler Forening, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, De Samvirkende Købmænd og Dækbranchens Fællesråd.

En bred kreds af erhvervsorganisationer går nu ind i debatten om trafikforholdene i Danmark. De opfordrer til, at man fordeler trafikken på flest mulige platforme og optimerer fremkommeligheden for alle trafikformer, så alle kommer hurtigt og bekvemt frem.

Brancheorganisationer for salg og reparation af biler, butikslivet samt dækbranchen har i et stykke tid fulgt fremkommeligheden for biler i landets tre store byer - ikke mindst i relation til butiks- og erhvervslivet som helhed.

Trods store forskelle i måden bystyret i Odense, Aarhus og København håndterer trafikken, er der også visse ligheder.

Direktør Jens Brendstrup, Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF):

- Biltrafikken er på tålt ophold i landets storbyer. Alle byerne ønsker et levende erhvervsliv, men er ikke meget for at acceptere, at fremkommelighed for biler er vigtig, både når det gælder distribution af varer, firmabilisters kørsel til og fra møder, og privatpersoners brug af bilen til at køre børn til skole, til indkøb, til besøg hos læger, tandlæger, motionscentre med mere.

De fire brancheorganisationer lægger resultatet af deres indledende undersøgelser frem i tre notater, en for hver af de tre byer.

Organisationerne noterer samtidig, at København indtager en beskæmmende placering som nummer nr. 86 af 96 registrerede kommuner i DI's seneste opgørelse over erhvervsvenligheden i landets kommuner. For et år siden var København nr. 70. Aarhus er nr. 63 og Odense nr. 57 på DI's liste over erhvervsklimaet i landets kommuner.

Brancheorganisationerne har set nærmere på storbyernes holdninger til bilismen.

Direktør Erik S. Rasmussen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark:

- I Odense er hele byrådet markant optaget af at skabe økonomisk vækst gennem et erhvervsvenligt klima. I Aarhus vil man være Vestdanmarks Vækstcenter, men byrådet plejer i høj grad interesser på det sociale og kulturelle område. I København ser mange medlemmer af Borgerrepræsentationen bilerne som et problem i stedet for en ressource, og her skaber man mange hindringer for bilismen, imens Folketinget gør sig parat til at sende signaler om, at København ikke kun er københavnernes by, men hele landets hovedstad.

Brancheorganisationerne anerkender, at regeringen er meget opmærksom på den måde, vejarbejder håndteres på i storbyerne, og at regeringen vil hjælpe med at løse de dermed forbundne trængselsproblemer. Men regeringen må gerne komme meget mere aktivt ind over ud fra et helhedssyn, mener man i erhvervslivet.

Vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd:

- I København kan vi dokumentere steder, hvor offentlige anlægsopgaver generer biltrafikken, så den går helt i stå.

Claus Bøgelund Nielsen peger helt konkret på både Østerport og Nørreport Station som eksempler. Ved Nørreport er den stærkt trafikbærende Gothersgade indskrænket til kun at passere Nørrevold i ét spor.

- Bilisterne må på skift køre den ene vej og den anden vej, lige som når der er vejarbejde på en sognevej. Resultatet er total trafikforstoppelse hver eneste dag i arbejdsugen fra kl. 7 til kl. 20. Og ud over de ekstra miljøbelastninger det skaber, i form af unødvendige udstødningsgasser, så er konsekvenserne af den slags trafikstyring, der ofte står på i månedsvis, dokumenterbart dybt negative både for butikslivet og for hele erhvervslivet i bykernerne, når kunder og varer ikke kan komme frem, fortsætter Claus Bøgelund Nielsen.

Spildtiden i trafikken i Hovedstadsregionen kan omregnes til godt 22.000 fuldtidsstillinger på årsbasis. På landsplan er det opgjort, at ventetiden koster samfundet 13 milliarder kroner årligt. Desuden peger et studie på, at folk arbejder 10-15 minutter længere for hver time, de sparer i rejsetid.

Direktør Volker Nitz, Dækbranchens Fællesråd:

- Vores ønske er at få regering og Folketing, og ikke mindst medlemmerne af Transportudvalget, til at interessere sig aktivt for at skabe fremkommelighed for alle trafikformer. Med det trafikale pres, vi er oppe på i dag, gælder det ikke om, ud fra ideologiske eller grønne agendaer, at begrænse enkelte trafikformer. Men om at lede den samlede trafik ud på flest mulige platforme og gøre det så let som muligt for alle trafikanter og trafikformer at komme hurtigt og bekvemt frem. På den måde støtter man målsætningen om bedre erhvervsklima, flere arbejdspladser og vækst i forretningen Danmark.