Kinesere køber TIP Trailer
HNA Group Company Limited (HNA), førende industri- og serviceselskab, og Bravia Capital (Bravia) fra Hong Kong overtager GE Capitals datterselskab TIP Trailer Services Group (TIP).
TIP leverer trailerleasing, -udlejning, -vedligeholdelse og andre løsninger til transport- og logistikkunder i hele Europa via hovedkontoret i Amsterdam.
Dermed forsynes kunderne med produkter og serviceydelser fra mere end 100 steder.
TIP ejer og leder ca. 48.000 enheder og har én af de største og mest varierede flåder i Europa.
- Erhvervelsen af TIP til vores portefølje er et godt strategisk match, idet det supplerer vores nuværende investeringer inden for global flyleasing, leasing af containere til søfart og leasing af skibe. Det glæder os meget at overtage et fremragende GE-ledelsesteam, som vi støtter fuldt ud. Vi vil fortsat styrke vores finansierings- og serviceydelser inden for transport på internationalt plan, og det er vores hensigt at få TIP Trailer Services til at vokse i de kommende år, udtalte Tan Xiangdong, Vice-Chairman og President for HNA.
Bob Fast, adm. direktør for TIP, supplerer:
- Det er os en glæde at blive en del af HNA Group, der også tidligere har haft succes med at opnå vækst inden for transportfinansiering. Vi har til hensigt at blive den foretrukne partner på vores marked ved fortsat at tilbyde den høje standard inden for omhu, service og pålidelighed, som vores kunder stoler på.