23948sdkhjf

Midtjysk opbygger flytter til Ejstrupholm

Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik ApS køber stor værkstedshal i Ejstrupholm og forventer at flytte omkring årsskiftet.

Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik ApS køber stor værkstedshal i Ejstrupholm og forventer at flytte omkring årsskiftet.



Efter knap fire år i lejede lokaler flytter Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik ApS i Hjøllund snart ind i egne lokaler i Ejstrupholm.

Selskabet har således købt en stor værkstedshal, der tidligere har tilhørt et kendt vognmandsfirma i Ejstrupholm.

- Vi har overtaget en grund med en store hal i Ejstrupholm. Lige nu er vi ved at gøre bygningen fuldstændig i stand, blandt andet med et nyt gulv, så det til årsskiftet fremstår helt op to date, siger opbygger Jes Øgaard til TTN.

Værkstedet bliver på 600 kvadratmeter, og der er knap 7000 kvadratmeter grund, så virksomheden kommer ikke til at mangle parkeringsplads lige med det første.

Øgaard Lastvognsopbyg & Hydraulik ApS har specialiseret sig i nyopbygning af trækkere samt opbygning af hydraulikanlæg, hvor der de sidste par år er leveret flere hundrede enheder til danske og svenske kunder.

- Det sidste års tid er der leveret langt flere opbygninger til danske kunder end tidligere, og vi har en forventning om mere vækst på det danske marked. Vi forventer også at kunne ansætte yderligere et par medarbejdere, tilføjer Jes Øgaard.

Han forventer at åbne på den nye adresse i Ejstrupholm omkring 1. januar næste år.

På billedet ses opbygger Jes Øgaard ved en ny opbygning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063