23948sdkhjf

Sverige: Lysere tider i sigte for tunge køretøjer

Efter hårde år kigger den svenske lastbilbranche fremad mod lysere tider.

Efter hårde år kigger den svenske lastbilbranche fremad mod lysere tider.



Der er opklaring i sigte for de tunge køretøjer i Sverige, og det ses allerede, da mange svenske vognmandsvirksomheder køber nye biler.

- Vi har en vældig god ordreindgang, ikke bare i Sverige men generelt. Overgangen til Euro 6 giver en del af forklaringen, men jeg synes, at der alment er mere optimisme. Der er blevet stille omkring finanskriserne i Europa, og vi er optimistiske og tror, at 2014 bliver et godt år.

Der er et underliggende behov for at købe nye køretøjer, uanset Euro 6, siger Thomas Bergenklev, salgs- og markedschef ved VBG Group Truck Equipment, international leverandør af koblingsudstyr til lastvogne med tunge påhængsvogne - med mere end 50 pct. af verdensmarkedet.

Euro 6 giver konstant tempo

- Vi har en gunstig position lige nu med en relativ god ordrebeholdning, delvis på grund af de nye miljøregler. En del af vognmændene sørger for at købe Euro 5-motorer for at slippe for at købe de dyrere Euro-6 motorer, siger Niclas Nilsson, adm. direktør ved OP Höglunds i Säffle, der fremstiller opbygninger til transport af skovprodukter.

Det som man især regner med vil påvirke branchen er, at virksomheder der ikke køber nye køretøjer inden årsskiftet foretager investeringerne senere.

- Vi tror jo, at mange har problemer med at købe. Så det bliver spændende at se, hvad der sker fremad fra foråret 2014, når det gælder den almindelige økonomi, og hvordan det forløber med Euro 6, siger Mikael Tornbjörk.

Han er adm. direktør for J.Sörling-Ilsbo i Knivsta, der udvikler, fremstiller og sælger dumpere, hejseladssystemer, kærer og tippelad.

Han betragter den almene situation som yderst afgørende. Når byggemarkederne igen får fart på, og der igen bygges anlæg, infrastruktur og huse, påvirker det opbyggere, vognmænd og hele transporterhvervet.

Rigtig timing

- Der er et stort behov, mange har kørt længe med deres lastbiler. Der har jo været lavkonjunkturer i lang tid, men der er eksempelvis et stort behov for, at der bygges huse, og på det område må der snart ske noget.

Det berører helt klar branchen, og jeg tror, at de fleste tror på, at det vender opad igen her i 2014, siger Torbjörn Eriksson, ordførende i Lastfordonsgruppen der består af ca. 60 virksomheder i Sverige som fremstiller opbygninger og komponenter.

Det betyder, at udstillingen Elmia Lastbil 20. – 23. august 2014 ligger tidsmæssigt helt rigtig.

- Nu ved vi jo ikke, hvad der sker med skovbranchen, som vi er afhængige af, men vi har en tro på, at det kommer til at gå opad igen, siger Niclas Nilsson.

Marcus Haraldsson, der er projektleder for Elmia Lastbil:

- Optimismen mærkes tydeligt og afspejles, når det gælder om at booke sig ind på messen. Det fornemmes, at der er behov for messen.

Elmia Lastbil er international messe for vognmands- og transportbranchen og holdes 20. – 23. august 2014 på Elmia i Jönköping. Messen arrangeres af Svensk Åkeritidning, Trailer Magazine og Elmia og ventes besøgt af 40.000 gæster.

Fotoet fra Elmia Lastbil 2012 viser Hammars stand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093