To mænd dømt for dieseltyverier
To mænd på henholdsvis 29 og 31 år er ved Retten i Aalborg idømt tre måneders fængsel for at stjæle store mængder diesel, til en værdi af knap 60.000 kr.
To mænd på henholdsvis 29 og 31 år er ved Retten i Aalborg idømt tre måneders fængsel for at stjæle store mængder diesel, til en værdi af knap 60.000 kr.
Retten fandt det bevist, at de to mænd i februar sidste år stjal 3500 liter dieselolie til en værdi på cirka 40.000 kr.
I maj 2012 havde de igen held til at stjæle en større mængde dieselolie, da de slap af sted med cirka 2200 liter fra OK Tanken i Højslev. Dieselolien havde en værdi af omkring 25.000 kr.
- De kom kørende til de to steder i lastbil og havde palletanke på 1000 liter med samt pumpeudstyr. Det var ret organiseret, siger anklager Kim Kristian Kristensen fra Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.