Michelin lancerer nyt dæk til lette lastvogne
Med et nyt dæk til lette lastvogne op til 16 ton giver dækproducenten Michelin nu en hjælpende hånd til driftsøkonomien i landets mindre transportvirksomheder.
Michelin X®MULTI D forlænger således dækkenes levetid med 18 procent, mens rullemodstanden reduceres med 12 procent. Begge dele betyder lavere driftsomkostninger.
- 75 procent af alle lette lastvogne findes i mindre transportvirksomheder og kører under 100.000 kilometer årligt. Så for transportørerne er en meget vigtig faktor i driften, at dækkene er funktionsstærke i lang tid og under varierende forhold – både sommer og vinter. Man skal kort og godt kunne stole på, at dækkene leverer, kilometer efter kilometer, år efter år, siger Anders Lindgren, teknisk ekspert for lastvognsdæk hos Michelin Nordic.
Dækket findes i følgende størrelser:
215/75 R 17.5, 225/75 R 17.5, 235/75 R 17.5, 245/70 R 17.5.