Panisk chauffør skabte kaos
Limfjordstunnellen var kortvarigt spærret ved godt 5-tiden fredag morgen.
Limfjordstunnellen var kortvarigt spærret ved godt 5-tiden fredag morgen.
Det skyldtes, at en tysk lastbil, der kørte mod nord med for højt læs, pludselig standsede op ganske kort før tunnellen.
- Lastbilen kom kørende med en stor lystyacht på traileren, og tilsyneladende kom chaufføren pludselig i tanke om, at hans læs vist var for højt til tunnellen. I hvert fald stoppede han op, og vi valgte at spærre begge tunnelrør, mens vi fik åbnet op mellem nord og sydgående spor på motorvejen, så vi kunne få lastbilen vendt, fortæller vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi til nordjyske.dk.