Akkafrakt køber den tidligere Siporexfabrik
Vil selv sortere byggeaffald fra byggepladser i Skåne
Den store svenske transportkoncern Akkafrakt i Malmø køber den 370.000 m2 store bygning i Dalby, Sverige, der er mest kendt som Siporex-fabrikken.
Ejendommen vil blive centrum for Akkasfrakts nye forretningsområde for genbrug, hvor koncernen investerer 35 mio. sek. for selv at kunne sortere byggeaffald.
- Forretningsområdet Genbrug hjælper til så Akkafrakt kan vokse, og skabe mere værdi til vores aktionærer, samtidig med at vi bliver mere konkurrencedygtige, siger Lars Heide Berg, der er topchef ved Akkafrakt.
- Vi er i øjeblikket at rekruttere en business manager, der vil bygge genbrugsvirksomheden op. Arbejdet vil kunne udføres udendørs og inde i en 5.000 m2 stor bygning, hvor vi begynder den 1. november i år.
Tidligere samlede Akkafrakt kun af materialet ind, uden selv at kunne sortere det. Nu skal det indsamlede byggeaffald fra byggepladser i Skåne sorteres og genbruges.
- En bonus for Akkafrakt er at forretningsområdet entreprenør er blevet effektiviseret ved forkortede transporttider for asfalt, grus og skærver, der hentes i et nærliggende stenbrud, siger Lars Heideberg.
Den nyerhvervede ejendom har i øjeblikket en række eksisterende lejere. Disse bliver ikke påvirket af Akkafrakts køb.
Akkafrakt, der har hovedkvarter i Malmø, samt afdelinger i Lund og Åhus, er i dag en moderne transport og genbrugskoncern, som råder over ca. 500 køretøjer og har en årlig omsætning på ca. 850 mio. sek.
Koncernen blev startet op i 1936 og ejes i dag af 250 vognmandsvirksomheder.