Otte gange fire til Kalundborg
Ny DAF CF med hejs til Obel
Obel Transport A/S, Kalundborg, har fået leveret en ny DAF FAD CF 85.460 8x4 med tippelad fra Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
Den nye bil er udstyret med en 6 cylindret Paccar Euro 5 motor på 12,9 liters slagvolumen. Maksimalydelsen er 340 hk (460kW) ved 1500-1900 o./m. og det maksimale drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1410 o./m.
Lastbilen er udstyret med manuel betjent 16-trins ZF-gearkasse med overdrive.
Førerhuset er en mekanisk affjedret Day Cab med stålkofanger, farvet glas, el-ruder og opvarmede spejle.
Lastas Trucks Danmark A/S har monteret trækbom og brændstoftank i aluminium med en tankkapacitet på 340 liter.
Førerkabinen har sort finish på de aktive zoner af instrumentbrættet, luftaffjedret Luxury Air førersæde med integreret nakkestøtte og trepunkts sikkerhedssele.
Taglemmen er i glas og manuelt styret, og dertil kommer el-ruder.
Den nye DAF er leveret af Anders K. Larsen, Lastas Trucks Danmark A/S.