23948sdkhjf

Aftale om vejarbejde over hele Danmark

Vejdirektoratet kører sig til samarbejdsaftale om vejarbejde i 58 kommuner.

Vejdirektoratet kører sig til samarbejdsaftale om vejarbejde i 58 kommuner.



Med samarbejdsaftalen vil bilisterne i de berørte kommuner og på motorvejene opleve en mere hensigtsmæssig fordeling af vejarbejdet, så de kommer nemmere og hurtigere frem.

Med aftalen forpligter kommuner og Vejdirektoratet sig til at planlægge opgaverne, så der er færrest mulige konsekvenser for trafikken - f.eks. ved at undgå at lægge to vejarbejder samtidigt på samme vigtige strækning.

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF):

- Det her er den helt rigtige vej at gå. Jeg hører ofte, at koordineringen og planlægningen af vejarbejder er for dårlig. Det gør vi nu noget ved. Med samarbejdsaftalerne og arbejdet med det strategiske vejnet følger vi op på anbefalingerne fra Trængselskommissionen, der i sin betænkning foreslår, at der etableres et styrket samarbejde om information og planlægning af vejarbejder. Det er et vigtigt arbejde, og det er godt, at kommunerne også bakker så massivt op om det, siger Pia Olsen Dyhr.

Bedre oplevelse for trafikanter

Per Jacobsen, vejdirektør i Vejdirektoratet:

-Samarbejdet om at koordinere kommunernes og statens vejarbejder på tværs er et vigtigt skridt i en bedre oplevelse for alle trafikanterne på vores veje. Det er vores håb, at trafikanterne vil kunne mærke forskel i forhold til før, men i virkeligheden skal succesen snarere måles på det modsatte. Nemlig om trafikanterne undgår at opleve unødige gener i forbindelse med de vejarbejder, der trods alt er nødvendige for at vedligeholde vejnettet.

De 58 kommuner er alle del af Det strategiske Vejnet. Det dækker særligt vigtige strækninger, hvor det har store konsekvenser for trafikken, hvis der sker planlagte eller ikke-planlagte hændelser såsom vejarbejder og uheld. Den frivillige aftale er indtil videre faldet på plads i over halvdelen af de involverede kommuner, og det er Vejdirektoratets forventning, at også de resterende kommuner underskriver aftalen i løbet af efteråret.

Det forventes, at der også indgås samarbejdsaftaler med Sund & Bælt og Øresundsbrokonsortiet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063