23948sdkhjf

Norske bilbjergere vil med i beredskabsregister

Register for redning og beredskab under udarbejdelse i Norge

Register for redning og beredskab under udarbejdelse i Norge



Det norske Direktorat for samfundssikkerhed og beredskab (DSB) arbejder med et register for redning og beredskab og ønsker også bilbjergerne med i oversigten.

– Dette er en fin anerkendelse af den kapacitet, som bilbjergerne besidder, siger Roar Melum i den norske vognmandsorganisation, NLF.

Op til weekenden var det tid til NLFs seminar om bilbjergning på Hotel Bristol i Oslo, hvor op mod 50 interesserede mødte frem til foredrag, gruppearbejde samt socialt samvær fredag og lørdag.

Fredag kom et af hovedindlæggene fra Direktoratet for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB).

Repræsentanterne Siri Munkeby og Kari Haugdal præsenterede RessReg – et register som foreløbig er på tegnebordet men som kan blive et webbaseret nationalt norsk ressourceregister for redning og beredskab. Det er en forudsætning, at dem som skal være brugere af registeret benytter værktøjet i det daglige. Lige så vigtig er det, at ressourcerne jævnligt opdaterer sine ressourcer, så informationerne er valide

DSB ønsker, at bilbjergerne også skal være med i denne oversigt og benyttede anledningen på seminaret til at understrege, at bilbjergerne en vigtig ressource i forbindelse med samfundsberedskab.

– Dette er en positiv anerkendelse af den kapacitet, som vore medlemmer besidder, sagde Roar Melum i NLF efter præsentationen.

Melum er regionsleder i NLF Trøndelag og fagansvarlig for faggruppen «Bilbjergning og specialtransport».

Ann Kristin Fordal, daglig leder i bjergningsselskabet Viking Trondheim, var også til stede på seminaret og var positiv over for DSBs planer.

– Vi har arbejdet for en sådan anerkendelse i mange år. Flere steder bliver bilbjergerne kun anset for at være en skrothandler, man ringer til, når vraget skal hentes. Vi er så meget mere end det, og jeg håber, at et system som dette kan bidrage til, at vores viden og kundskab, samt hvilke områder vi faktisk kan anvendes på, bliver mere synlig, sagde hun.

Stian Fuglehaug er fagchef for bjergning i det norske forsvar, og han arbejder med kurser til nye bilbjergere. Han var på seminaret for at få en faglig påfyldning og for at se, hvad der rører sig i branchen. Også han mener, at DSBs ønske om at indlemme bilbjergere, er positiv.

– Jeg har i udgangspunktet tro på Ress Reg, men det spørges jo lidt til, hvordan et sådant system bliver brugt. Det er tilrådeligt at indsamle vigtigt data som dette på en sted, men det er også vældig vigtigt, at det vedligeholdes og løbende følges op, understreger Fuglehaug.

Roar Melum mener at det også bør være aktuelt for andre NLF-bedrifter at være med i et sådant register.

– Både tankbiler og kranbiler er eksempler på køretøjer, der kan være nyttige at have oversigt over i et beredskabssystem, pointerer Melum.

– NLFs medlemmer har store ressourcer, og jeg er glad for, at DSB åbner for et samarbejde som kan gøre dette mere synligt.

DSB vil til årsskiftet søge det norske Justis- og beredskapsdepartement om midler til videre udvikling og drift af Ress Reg.

På arkivfotoet ses en typisk tung norsk bjergningsvogn.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062