23948sdkhjf

Ny film samler fokus på tabt gods

Cirka 4000 gange om året fjerner Vejdirektoratet sofaer, murerspande og juletræer, der ryger af traileren og ud på kørebanen.

Cirka 4000 gange om året fjerner Vejdirektoratet sofaer, murerspande og juletræer, der ryger af traileren og ud på kørebanen.



Det skaber farlige opbremsninger og køkørsel - og koster samfundet unødige ressourcer. Ny film opfordrer derfor bilisterne til at spænde godset ordenligt fast.

Filmen informerer også om, hvad bilisterne skal gøre, hvis de støder på tabt gods på vejen.

Det er farligt og sinker trafikken

Tabt gods på kørebanen kan være uhyre farligt. For bilister der kører umiddelbart efter en trailer, der taber noget, og som derfor rammes eller forsøger at undgå påkørsel. Og farligt for de bilister der efterfølgende - med 90-130 km/t - opdager, at de skal reagere på en skovl eller en pose haveaffald, der flyder på vejen.

Tabt gods koster os alle penge

I 2012 rykkede Vejdirektoratet ud 3.787 gange for at rydde motorvejen for tabt gods.

- Motorvejen er en utrolig farlig arbejdsplads, og af hensyn til både bilistens og vores egen sikkerhed skal der i visse tilfælde sendes to til tre personer, to biler samt en tavlevogn ud for at rydde op. Det koster fra 1.000 kroner, hver gang bare én bilist ikke har sikret sit gods godt nok. Og regningerne ender hos os alle sammen som skatteydere eller - hvis Vejdirektoratet kender synderen - hos synderen selv, fortæller driftsdirektør i Vejdirektoratet Niels Christian Skov Nielsen.

Ser man på, hvad det er, der bliver tabt på vejene, er det oftest autodele, der flyver af traileren eller ladet under kørsel. Dernæst kommer ting som sten, jord, grus og værktøjer. Og som noget af det mere sjældne – møbler, cykler og maskiner.

Filmen henvender sig ikke kun til privatbilisten men også til håndværkeren, eftersom en del ting stammer fra håndværkeres ladbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064