23948sdkhjf

Swissport International køber del af SAS groundhandling

I dag fredag 11. oktober meddeler Swissport International Ltd og Scandinavian Airlines Systems, at de har indgået aftale om, at Swissport 1. november i år køber 10 procent af hvert af SAS' tre selskaber for groundhandling.

I dag fredag 11. oktober meddeler Swissport International Ltd og Scandinavian Airlines Systems, at de har indgået aftale om, at Swissport 1. november i år køber 10 procent af hvert af SAS' tre selskaber for groundhandling.



Frasalg og outsourcing af groundhandling er en vigtig del af SAS-strategien for yderligere at øge selskabets operationelle fleksibilitet og effektivitet.

I marts i år udsendte SAS og Swissport en fælles hensigtserklæring om forhandlinger mellem selskaberne for en komplet outsourcing af SAS’ jord- og lasthåndteringstjeneste i Skandinavien.

Parterne sætter disse forhandlinger i bero, indtil Swissports køb og integration af Servisair er overstået og godkendt.

Per H. Utnegaard, koncernchef hos Swissport:

- Aftalen vi offentliggør i dag markerer Swissports indtræden på det skandinaviske marked, og vi er begejstrede for at etablere os her med SAS og flere andre kunder.

Stærk partner

Rickard Gustafson, koncernchef hos SAS:

- Jeg er meget glad for at annoncere dette vigtige skridt i vores strategi for groundhandling. Vi satte os for at finde en løsning med en stærk partner. Med Swissport vil vi være i stand til at udvikle forretningen, mens vi stadig leverer høj kvalitet til vores kunder.

Swissport International Ltd leverer groundservices til omkring 118 millioner passagerer og håndterer 3,5 millioner tons gods årligt for 650 virksomheder i luftfartssektoren. Med omkring 40.000 medarbejdere er Swissport aktiv på 181 stationer i 37 lande på fem kontinenter og omsætter årligt for omkring 1,9 mia CHF.

SAS er Skandinaviens førende flyselskab med daglige flyvninger til destinationer i Europa, USA og Asien. SAS er medlem af Star AllianceTM og sammen med 26 partnere tilbydes flyvning til over 1300 destinationer i mere end 190 lande.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078