Franske flyveledere strejker
Selv om flyvelederne i de øvrige EU-lande har aflyst deres planlagte strejke i dag, afholder det ikke de franske flyveledere fra at strejke. Der forventes mange aflysninger til og fra Frankrig.
Selv om flyvelederne i de øvrige EU-lande har aflyst deres planlagte strejke i dag, afholder det ikke de franske flyveledere fra at strejke. Der forventes mange aflysninger til og fra Frankrig.
Alle de europæiske luftfartssammenslutninger fordømmer enstemmigt dagens strejke hos de franske flyveledere.
Flyvelederne i mange EU-lande havde planlagt at strejke i dag som protest mod EU’s planer om et fælles europæisk luftrum – et tiltag flyvelederne frygter, vil koste arbejdspladser.
Men flyveledernes sammenslutning aflyste sidste uge dagens strejke efter EU lovede nye forhandlinger.
SAS har ikke fået besked fra de berørte lufthavne om, at selskabet skal aflyse afgange, men forsinkelser kan nok ikke undgås.