23948sdkhjf

Østergaard får nye tippeladstrailere

Lastas leverede forleden to nye fireakslede tippeladstrailere med rullepresenninger til midtjysk vognmandsfirma.

Lastas leverede forleden to nye fireakslede tippeladstrailere med rullepresenninger til midtjysk vognmandsfirma.



Vognmand Svend Aage Østergaard ApS, Brande, har modtaget to fabriksnye fireakslede Kel-Berg tippeladstrailere hos Lastas i Hedensted.

Med fuldsvejset letvægtskasse i aluminium og kunststof på både bund og sider kan de nye og rummelige trailere bruges til lidt af hvert.

De er bygget over et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690 og ruller på fire nitons SAF-aksler med Intradisc skivebremser.

Første aksel er løftbar og med dobbelt sidemonteret liftcylinder, mens den fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er der påboltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.

Lastas har opbygget tipkassen med 40 mm indvendige forstærkede aluminiumsplanker og en ekstra 5 mm forstærket bund.

Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op af kassens sider.

Der er monteret trin både ind- og udvendigt på kassens forende, og kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning.

Trailerne, der er solgt af trailersælger Jan Bertelsen, Lastas, er leveret med automatisk rullepresenning fra Spørring Karosserifabrik.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062