Blåt initiativ inkluderet i INNO+
Torsdag eftermiddag, den 26. september, blev kataloget INNO+ Det innovative Danmark lanceret ved et arrangement i Industriens Hus med deltagelse af uddannelsesminister Morten Østergaard.
INNO+ Det innovative Danmark samler i alt 21 initiativer i seks overordnede temaer, og et af disse 21 initiativer er det fælles maritime initiativ Blå arbejdspladser via grønne løsninger. Kataloget læg-ger op til etablering af samfundspartnerskaber inden for de initiativer, som kataloget præsenteret, og det maritime initiativ er et resultat af en mange måneder lang dialog i og med Det Blå Danmark.
Danske Maritime finder det særdeles positivt, at det blå initiativ er medtaget i det endelige katalog, og Foreningen hilser det samlede katalog varmt velkommen.
”Vi er meget tilfredse med, at Det Blå Danmark har fået en plads i INNO+-kataloget. Vi har en solid styrkeposition på det maritime område i Danmark, og et blåt samfundspartnerskab på innovations-området skaber grobund for både at cementere og videreudvikle den styrkeposition - ikke mindst til gavn for beskæftigelsen i branchen", siger adm. direktør i Danske Maritime Jenny N. Braat, og fortsætter: "I Det Blå Danmark har vi en tradition for nært samarbejde. I INNO+-processen har vi oplevet, at branchens relationer og samarbejde på tværs er blevet styrket yderligere".
Kataloget INNO+ Det innovative Danmark skal udgøre et inspirations- og prioriteringsgrundlag for nye og intelligente investeringer i innovation i Danmark. Det identificerer samfundsudfordringer, der skaber global efterspørgsel efter nye løsninger, som vi fra dansk side har markant potentiale for at skabe. På denne måde er der i kataloget fokuseret på områder, der kan bidrage væsentligt til vækst og øget beskæftigelse i Danmark.
"Der er en enighed i Det Blå Danmark om, at branchen er klar til at gå sammen i et samfundspart-nerskab, der i fællesskab skal realisere højteknologiske og innovative løsninger, som kan imødegå en række internationale udfordringer og udvikle Danmarks styrkeposition på det maritime områ-de.", udtaler Jenny N. Braat.