23948sdkhjf

Bornholmsk vognmand mister kørekort

Den bornholmske vognmand gennem en menneskealder, Mogens Køhlert, har fået taget sit erhvervskørekort.

Den bornholmske vognmand gennem en menneskealder, Mogens Køhlert, har fået taget sit erhvervskørekort.



Årsagen skal findes tilbage i 1991, hvor vognmanden havde to epileptiske anfald.

Siden da har han været velmedicineret og ikke haft et eneste anfald.

Alligevel valgte politiet at tage kørekortet fra Mogens Køhlert, som har kørt som selvstændig vognmand på Bornholm siden 1970.

Årsagen er nye EU regler, der trådte i kraft januar sidste år.

Fremover skal de både være anfalds-fri, men også fri for medicin i 10 år, for at få lov at køre lastbil, og det vækker vrede hos formanden for Dansk Epilepsiforening Bornholm, Peter Womb:

- Det er absurd. Så skal vi jo også forbyde den 50-årige mand, der vejer 20 kilo for meget, at køre bil for tænk, hvis han fik en blodprop, lyder det ironisk fra formandeni en samtale med P4 Bornholm.

Det skønnes, at cirka 50.000 danskere lider af epilepsi, og at 100 lastbilchauffører har mistet deres job på grund af de nye regler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078