Der vil nok gå en rum tid, før en ny tysk forbundsregering er dannet, og det vil give anledning til en hel del spekulationer i transport- og logistikbranchen.

Angela Merkel er nødt til at finde en koalitionspartner, der sammen med CDU/CSU kan danne en flertalsregering – og her er der kun to aktører i spil: SPD og De grønne.

Det liberale parti – FDP – måtte forlade parlamentet for første og hidtil eneste gang i 64 år – og dermed mistede Angela Merkel en politisk partner, der siden 1949 har været med til at sætte solide spor i tysk politik – både indenrigs- og udenrigs – og i langt de fleste af årene i samspil med CDU/CSU.

Set fra et dansk perspektiv, hvad angår transport og logistik, så må den idéelle løsning være en koalition med SPD.

CDU/CSU og SPD er i EU- sammenhæng stort set enige. Begge parter ønsker et stærkt europæisk fællesskab og de er villige til at være frontløbere i samarbejdet.

Euro-krisen har kostet tyskerne dyrt, men CDU/CSU og SPD har ikke rystet på hånden, når store summer skulle udbetales til gældsplagede medlemslande.

Derfor vil EU-samarbejdet kunne fortsætte i sin nuværende form og måske endda styrkes.

Hertil kommer rent indenrigspolitisk, at de tyske borgere i stor udstrækning ønsker, at der bliver indført en minimumsløn i Tyskland.

Blandt en del arbejdsgivere er der modstand mod dette. En række erhvervssektorer, herunder detailhandelen, men også dele af godstransportbranchen – eksempelvis kurér- og pakkeselskaber – har kunnet lukrerer på, at de kan ansætte medarbejdere til en meget lav timeløn – ofte 400 euro i måneden – som så er nødt til enten at have to job eller få suppleret op med offentlige ydelser – den såkaldte Harz IV, der er noget mindre end den danske kontanthjælp.

Det vil reelt sige, at skatteborgerne i vid udstrækning er med til at finansiere en række selvstændige næringsdrivende.

Angela Merkel har fået CDU ind på en midtsøgende kurs, og hun har – godt nok i lidt vage vendinger – vist sympati for at indføre en mindsteløn. Det har FDP som regeringspartner været heftig modstander af, men med FDP ude af forbundsdagen, så vil en mindsteløn nok være et af de punkter, som CDU/CSU og en partner – SPD eller De Grønne – vil kigge på.

For transport- og logistikbranchen – også den danske – åbner dette for helt nye perspektiver.

En tysk mindsteløn vil gælde for alle ansatte i tyske virksomheder og deres udenlandske samarbejdspartnere. Det vil kunne få den effekt, at billig importeret østeuropæisk arbejdskraft ikke længere er så billig, og at det kan gøre det attraktivt for flere tyskere at tage job som chauffører, hvor den tyske transportbranche for tiden har svært ved at tiltrække kvalificeret indenlandsk arbejdskraft.

På længere sigt kan en tysk mindsteløn dog gøre tyske transportvirksomhederes konkurrenceevne mindre, set i forhold til østeuropæiske transportvirksomheder. Det vil også kunne ramme danske transportvirksomheders tyske datterselskaber, der måske vil rykke teltpælene til Østeuropa.

For SPD vil indførelsen af minimumsløn nok være et vigtigt punkt i forhandlingerne med CDU/CSU. Og de to parter kan sikkert nå frem til et tåleligt kompromis for begge parter samt arbejdsgivere og fagforeninger. Der er sat tal på lønnen – og her svinger størrelsen fra cirka seks euro til ni euro i timen.

Beløbets størrelse er i et bredt politisk perspektiv ikke det væsentlige. Det er derimod den signalværdi, som en aftale vil sende.

Glipper det med en stor koalition mellem CDU/CSU og SPD, så kan De Grønne komme i spil.

Det vil nok være noget af et skrækscenarium for den danske transport- og logistikbranche, hvis De Grønne får opfyldt nogle af deres erklærede mål på transportområdet.

Partiet er stærke modstandere af modulvogntog. Selvom uafhængige analyser viser, at modulvogntog er brændstofbesparende og dermed mindre CO2-belastende, er partiet ikke til at rokke i sin modstand.

Partiet ønsker mere gods flyttet til jernbanen.

Det er et synspunkt, som deles af mange andre politikere – ikke blot i Tyskland, men i det meste af Europa.

Problemet er blot, at der ikke er investeret nok i jernbane-strukturen til at dette kan lade sig gøre her og nu.

Og fra et dansk synspunkt er der en særlig knast: Femern-forbindelsen.

Det er bestemt ikke nogen hemmelighed, at De Grønne både i Slesvig-Holsten og på landsplan er imod forbindelsen. Det er nok tvivlsomt, at de kan forhindre Femern-forbindelsen, men de kan stille krav om yderligere forundersøgelser, der indtil videre ”kun” fylder 11.000 siders dokumentation.

En koalition mellem CDU/CSU og SPD kan også være med til at sætte skub i den europæiske økonomi. Det kan ske, hvis Angela Merkel og partnere måske vil tillade en lidt højere tysk inflation ved at stimulere købekraften.

Det vil have afsmittende virkninger på Tysklands samarbejdspartnere – ikke mindst Danmark.