Fireakslet AMT tippeladstrailer til Henrik Poulsen
MTDK A/S i Randers har netop afsluttet leveringen af en ny fireakslet AMT tippeladstrailer med en side der kan åbnes.
Traileren er af den nye generation fireakslede AMT-tippeladstrailere med indbygget kryds og chassis med forstærkninger, og er udstyret med fire nitons BPW aksler med tromlebremser, hvoraf de forreste tre aksler er faste mens den fjerde aksel er medstyrende.
Dækdimensionen er 385/65 R22,5 på stålfælge, bremseanlæg er et Knorr EBS-anlæg med RSP‐program og hæve/sænke‐ventil.
Tipkassens rumindhold er på 60 m3 og er blandt andet udstyret med plastik i bunden, som er med til at lette aflæsningen.
Desuden er tipkassens venstre side opbygget med en todelt, 600 mm nedklapbar side med midterstolpe.
Af andet udstyr, som er valgt til, kan nævnes - liftaksel på første og fjerde aksel, rullepresenning og værktøjskasse i plastik.
Henrik Poulsen begyndte som vognmand tilbage i 1988 og firmaet tilbyder totalløsninger inden for entreprenørkørsel, specialtransporter samt levering af sand, sten og grus.
Firmaet råder også over egen grusgrav og driver også maskinudlejning