Unifeeder køber stor position i Middelhavet
Feederrederiet Unifeeder har med købet af United Feeder Services Ltd. skabt Europa største feeder-rederi.
United Feeder Services har en stærk position i Middelhavet. Kombinationen med Unifeeders position på feedertrafikken i Nordeuropa skaber handlen angiveligt Europas største feederrederi. De to rederier skal dog fortsætte som selvstændige enheder – blot med et meget tæt samarbejde.
De to selskaber vil i kombination, kunne tilbyde den mest omfattende feeder -netværk i Europa med det parterne betegner som en enestående dækning af havne i både Nordeuropa og i Middelhavet.
Unifeeder og UFS vil som nævnt fortsætte som adskilte virksomheder med separate organisationer. Fokus vil ligge på, at kombinere mulighederne for at forbedre service og operationer, så rederitvillingerne bedre kan matche de stigende kundekrav.
- Begge vores virksomheder har tradition for at tilbyde vores kunder attraktive transportløsninger . Sammen vil vi være i stand til yderligere at forbedre vores tjenester i et marked, der er præget af stigende krav fra kunderne. Vi vil desuden udnytte, de muligheder, der er for stordriftsfordele i vores operationer , hvilket er nøglen til vores langsigtede konkurrenceevne, siger Jesper Kristensen, adm. direktør i Unifeeder A/S.
- Overtagelsen stemmer fint med Unifeeders strategiske ambitioner om at levere det bedste feeder og shortsea produkt på markedet . Ved at kombinere vores indsats, får vi mulighed for at styrke vores aktiviteter både i Nordeuropa og i Middelhavet.
Fru Cecilia Batistello - Eckelmann , formand for UFS , udtaler:
- United Feeder Services har opnået en stærk position på feedermarkedet i Middelhavet. Med opbygningen af et omfattende net af tjenester fra Den iberiske Halvø til Sortehavet, har vi opbygget et ry som en pålidelig feeder operatør. Sammen vil vi forbedre vores evne til at imødekomme kundernes behov.
Transaktionen forventes afsluttet i slutningen af oktober – forudsat, der opnås godkendelse fra de relevante myndigheder.