23948sdkhjf

Jord sejles fra København til Køge

Blå løsning på stor jorddeponi-opgave sparer den indre by i København for mindst 4500 tunge lastvognstransporter.

Blå løsning på stor jorddeponi-opgave sparer den indre by i København for mindst 4500 tunge lastvognstransporter.



Store mængder let forurenet jord landes i disse måneder på kajen på Køge Havn. I forbindelse med deponering af omkring 140.000 tons jord, der opgraves på Kvæsthusmolen i København, er der nemlig valgt en usædvanlig transportløsning.

Jorden fra Kvæsthusmolen skal deponeres i Køge Jorddepot. Normalt går den slags transporter på lastbil. En løsning, der skaber ekstra trængsel og luftforurening inde i København, der i forvejen er stærkt belastet af trafik.

I et helt unikt og visionært samarbejde imellem Kvæsthusselskabet (Realdania), NCC og Køge Jorddepot er der udviklet et system, der muliggør modtagelse af jord udgravet på Kvæsthusmolen i København i Køge Jorddepot, per skib.

Over de næste par måneder flyttes de omkring 140.000 tons let forurenet jord fra København til Køge, fordelt på ikke mindre end 50 afskibninger. De første otte afskibninger er allerede modtaget og deponeret i Køge Jorddepot.

Ved at benytte den ”blå landevej” bliver middelalderbyen i København ifølge Køge Havn sparet sparet for en belastning på mindst 4500 tunge lastvognstransporter.

På billedet ses skibet Emms Spring laste jord ved Kvæsthusmolen i København med destination Køge.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078