God sæson for Fjord Line
200.000 gæster krydsede denne sommer Skagerrak med HCS Fjord Cat, der sejler mellem Hirtshals og Kristiansand.
Fjord Lines katamaran er den absolut hurtigste færge på ruten, og 536 gange har den sejlet turen mellem de to havne uden én eneste aflysning.
-Det har været en utrolig god sæson. 200.000 gæster har taget hurtigfærgen, og vi er ikke i tvivl om, at gæsternes valg skyldes, at HCS Fjord Cat er det hurtigste skib på ruten. Sæsonen er forløbet gnidningsløst, og sejlplanerne har været holdt til punkt og prikke, ligesom vejret har vist sig fra sin bedste side, siger Gert Balling, direktør i Fjord Line Danmark.
536 gange har HSC Fjord Cat tilbagelagt turen mellem Hirtshals og Kristiansand siden sæsonstarten den 16. maj.
I højsæsonen sejlede hurtigfærgen op til seks daglige afgange med ferierejsende, mens der er i ydersæsonen var op til fire daglige afgange. Sæsonen sluttede den 1. september 2013.
-Salget af toldfrie varer har også været forrygende. Gæsterne har for første gang kunnet handle fersk, røget og frossen kød om bord, og det har været en stor succes særligt blandt nordmændene. Vi har derfor besluttet, at kødprodukter igen vil være en del af sortimentet næste år, fortsætter Gert Balling.