Efter frigivelsen af besætningen på Leopard, der blev holdt som gidsler af somaliske pirater i 838 dage, vurderer Søfartens Ledere nu, at mistanken mod rederiet Shipcraft - som skibsofficerernes fagforening har politianmeldt - er bestyrket.

Mistanken styrkes angiveligt af nye, dokumenterede oplysninger om rederiets ageren under den meget langstrakte gidselsag.

2 år, 3 måneder og 18 dage sad Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, sammen med deres 4 filippinske kolleger, som gidsler under umenneskelige forhold i Somalia. Det meget langstrakte forløb gør Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn til de vestlige søfolk, der har siddet længst tid som piratgidsler.

Allerede tidligt i forløbet stod det ifølge Søfartens Ledere klart, at Shipcraft ikke gjorde alt, hvad rederiet skulle for at sikre besætningens hurtigst mulige frigivelse.

Søfartens Ledere anmeldte derfor Shipcraft til politiet den 29. juni 2011 for overtrædelse af reglerne om arbejdsmiljø og sikkerhed til søs. Den 23. november 2011 udvidede Søfartens Ledere i hemmelighed politianmeldelsen til også at omfatte overtrædelse af Straffeloven, Arbejdsmiljøloven og IMO’s Best Management Practice.

Søfartens Ledere fastholder, at den daværende Shipcraft-ledelse; direktør Claus Bech, bestyrelsesformand Sysser Zerlang-Philipson og bestyrelsesmedlem og ejer, John Arne Larsson, har gjort sig skyldige i meddelagtighed ved passivitet, idet rederiet ikke har levet op til sin handlepligt.

Mistanken er angiveligt styrket på baggrund af følgende, dokumenterede forhold:

•Der gik et 1 og 7 måneder før rederiet meddelte forsikringsselskaberne, og kredsen i Udenrigsministeriet, at man var villig til at betale en løsesum på USD 2,5 mio.

•I næsten et år forsøgte rederiets shippinguddannede direktør, Claus Bech, sig som forhandler uden professionelle rådgivere ved sin side, men på langdistance. Dette er i modstrid med eksperters anbefalinger og helt anderledes end set i andre gidselsager.

•Den professionelle rådgiver, fra det britiske sikkerhedsfirma Control Risk, blev hjemsendt til London få uger efter kidnapningen. Dette skete, med rederiets egne ord, for at Shipcraft kunne spare på sin formue.

•Rederiet afviste gentagne gange tilbud om hjælp, fra forskellige parter i erhvervet.

•Med sin manglende kommunikationsstrategi, og konsekvente lukkethed overfor pressen, forværrede og besværliggjorde rederiet forhandlingssituationen og forlængede dermed gidslernes lidelser.

- På baggrund af de oplysninger vi havde i forvejen, og nye oplysninger, der præsenteres i den aktuelle bog om sagen, tegner der sig et klart billede af et rederi, der både manglede evnen til at tage vare på sine ansatte, og viljen til at betale for at få dem hjem, siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere:

- Som vi ser det, var rederiet mere optaget af at få nogle forsikringsselskaber til at betale – på trods af, at Shipcraft bevidst havde fravalgt at forsikre sin besætning. Rederiet burde i stedet have fokuseret energien på at sørge for, at de tilfangetagne søfolk hurtigst muligt kunne genforenes med deres familier.

- Det er muligt, at Shipcraft-ledelsen mener, at de gjorde, hvad de kunne for at løse sagen, men de gjorde med sikkerhed ikke, hvad de skulle, siger Fritz Ganzhorn.

- Alene på baggrund af de oplysninger, der allerede er offentligt kendte, ser vi derfor frem til at høre nærmere om politiets efterforskning af sagen.