23948sdkhjf

Mindre papirarbejde på skibene

Søfartsstyrelsen har offentliggjort en rapport om, hvilke administrative opgaver søfarende og danske rederier oplever som byrder.

Søfartsstyrelsen har offentliggjort en rapport om, hvilke administrative opgaver søfarende og danske rederier oplever som byrder.



Rapporten er et led i Vækstplan for Det Blå Danmark og peger på et ønske om reduktion af den samlede mængde papirarbejde.

Rapporten bygger på tre undersøgelser, der sætter fokus på oplevelsen af administrative opgaver blandt henholdsvis danske og internationale søfarende og danske rederier. De første undersøgelser af de danske søfarende og rederier blev offentliggjort i 2012, og de førte til et ønske om at vide, om samme oplevelser gjorde sig gældende internationalt. Derfor blev der også gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt internationale søfarende.

Konklusionen i den samlede rapport er, at det er mængden af administrative opgaver, der er afgørende, og ikke den enkelte opgave i sig selv. De danske søfarende oplever at bruge 20 pct. af deres arbejdstid på opgaver, som ikke tilfører værdi svarende til arbejdsindsatsen, det vil sige administrative byrder. I de danske rederier opleves det, at 9 pct. af arbejdstiden bruges på administrative byrder. Blandt de internationale søfarende mener 30 pct., at de bruger for meget tid på byrder. Undersøgelserne viser, at de danske og internationale søfarende i høj grad er enige om, hvilke opgaver der opleves som byrder.

Digitalisering som en løsning

Søfartsstyrelsen arbejder allerede med flere initiativer både på nationalt plan og i FN’s Søfartsorganisation, IMO, for at lette papirarbejdet.

Direktør i Søfartsstyrelsen, Andreas Nordseth, siger:

- Administrative byrder er trættende og ressourcekrævende for de søfarende og rederierne. Derfor arbejder vi målrettet med at lette administrationen. Vi satser på selvbetjeningsløsninger, som er rettet mod både de søfarende og rederierne. Det er blevet lettere og hurtigere at få sønæringsbeviser og søfartsbøger, og vi arbejder videre med blandt andet yderligere digitalisering for at lette de administrative byrder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062