Auditører dumper EU program
EU’s auditører dumper EU’s Marco Polo program, der ikke har levet op til sit formål: At flytte gods fra vej til sø.
Copenhagen-Malmö Port AB er til gengæld et eksempel til efterfølgelse, mener Danske Havne.
EU’s transport program Marco Polo blev i juli 2013 evalueret af EU’s auditørkorps. Programmet er ineffektivt og har ikke mødt de politiske mål om at flytte gods fra vej til sø og bane. Auditørerne anbefaler, at programmet lukkes eller ændres radikalt, hvis det skal fortsætte i næste budget periode 2014-2020.
97 pct. af projektmidlerne er gået til bane projekter, der ville være gennemført uden EU tilskud. Kun tre pct. af tilskuddene er gået til maritime projekter. EU har ellers store forventninger til vækstpotentialet i Europas havne og en udvidelse af det Indre Marked, så også maritim handel er omfattet af Fællesskabet. Det stemmer langt fra overens med Marco Polo programmets resultater.
Et best practise eksempel kan ses i Copenhagen-Malmö Port AB’s (CMP) TEN-T støttede projekt fra 2010. Projektet i Malmøs Nordhavn har skabt en effektiv håndtering af ro-ro trafik, containere, godstoge og tørlaster. CMP har derved flyttet meget trafik ud af byen. Projektet har opnået højeste karakter i en EU evaluering. Læs mere om projektet her
Danske Havne ser et stort behov for at omforme EU’s infrastruktur programmer, så de ligestiller transportformerne. Kommende programmer bør samtidig understøtte EU’s initiativer for blå vækst, bæredygtige maritime transporter, bedre adgang til havne og aflastning af vejnettet.