23948sdkhjf

Kontrol med løn- og arbejdsvilkår for gods- og buschauffører

Fra den 1. september 2013 påbegynder Trafikstyrelsen en ny procedure for behandling af nye ansøgninger om gods- og buskørselstilladelser og for behandling af sager om fornyelse af sådanne tilladelser.

Fra den 1. september 2013 påbegynder Trafikstyrelsen en ny procedure for behandling af nye ansøgninger om gods- og buskørselstilladelser og for behandling af sager om fornyelse af sådanne tilladelser.



Baggrunden herfor er, at Overenskomstnævnet er blevet etableret og nu er klar til at afgive udtalelser til Trafikstyrelsen om, hvorvidt gods- og buskørselsvirksomheder følger de løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der er fastsat i de pågældende kollektive overenskomster.

Begge grupper af vejtransportvirksomheder skal som hidtil i ansøgningen oplyse om, hvilken overenskomst de ønsker at følge.

Endvidere skal de oplyse, om de er medlem af en arbejdsgiverforening eller har tegnet tiltrædelsesoverenskomst.

Transportvirksomheder, der skal have tilladelser fornyet, og som ikke er medlem af en arbejdsgiverforening eller har tegnet tiltrædelsesoverenskomst, skal desuden indsende kopi af ansættelsesaftaler og lønsedler for den seneste lønperiode for 10 pct. af virksomhedens chauffører, dog minimum én chauffør.

Den nye procedure træder i kraft for ny-ansøgninger modtaget efter den 6. september 2013 og for fornyelse af tilladelser pr. 1. december 2013.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079