I sidste måned fik en voldsom lastbilsbrand på Lillebæltsbroen kommunerne Middelfart og Fredericia til at bede staten om tilskud til de ekstra beredskabsudgifter

I sidste måned fik en voldsom lastbilsbrand på Lillebæltsbroen kommunerne Middelfart og Fredericia til at bede staten om tilskud til de ekstra beredskabsudgifter, som en stærkt trafikeret bro medfører – på samme måde som staten indirekte betaler en del af regningen for Storebæltsberedskabet.

Men der er ikke nogen hjælp at hente hos forsvarsminister Nicolai Wammen og Beredskabsstyrelsen, der fastholder at kommunerne selv må dække udgifterne.

Samtidig kritiserer Beredskabsstyrelsen de to kommuner for at have undladt at lave møde- og alarmeringsplaner, som involverer det statslige beredskab.

Ved branden i juli udbrændte lastbilen, ligesom der skete store skader på broen - herunder det store kabel, der bærer broens sydlige side.

Branden og den omfattende indsats fik Middelfart og Fredericia kommuner til at bede staten om penge til de lokale brandvæsener. De pegede på, at staten betaler en stor del af regningen for det ekstra beredskab på Storebæltsforbindelsen, mens der ikke er noget tilskud til de to kommuner, som har ansvaret for beredskabet på Lillebæltsbroen. Og mens Storebæltsforbindelsen dagligt passeres af 30.400 biler, så kører 61.700 biler over Lillebæltsbroen.

Det skriver Beredsskabsinfo.dk

Nu har sagen så været rejst politisk, men hverken forsvarsminister Nicolai Wammen eller Beredskabsstyrelsen er indstillet på at hjælpe Middelfart og Fredericia kommuner.

- Broer, herunder større broer, er en del af vej- og jernbanenettet, og uheld på broer er efter beredskabslovens § 12, stk. 1, omfattet af det kommunale redningsberedskabs ansvar for at kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Det er således det kommunale redningsberedskab i den kommune, hvor ulykken sker, som har ansvaret for førsteindsatsen. Har det kommunale redningsberedskab behov for assistance i form af f.eks. mere mandskab eller materiel, skal kommunen, jf. beredskabslovens § 18, stk. 2, rekvirere assistance fra nabokommuner og/eller det statslige redningsberedskab, skriver Beredskabsstyrelsen i en redegørelse, som fortsætter:

- Det kan tilføjes, at udgifterne til drift af de kommunale redningsberedskaber påhviler den enkelte kommunalbestyrelse. Da den enkelte kommune selv fastlægger sit serviceniveau, primært på baggrund af de lokale risici, der varierer fra kommune til kommune, er der forskel på de enkelte kommuners udgifter til redningsberedskabet.

Samtidig understreger Beredskabsstyrelsen, at kommuner, der har broer, herunder større broer, skal indtænke hændelser på broerne, som beredskabet kan blive tilkaldt til, i planen for den risikobaserede dimensionering.

I den forbindelse kritiserer styrelsen de to kommuners beredskabsplanlægning:

- De pågældende kommuner har imidlertid ikke udarbejdet møde- og alarmeringsplaner for det statslige redningsberedskab ved hændelser på Lillebæltsbroen. Sådanne planer ville ellers kunne medvirke til en hurtigere assistance fra det statslige redningsberedskab ved alvorlige uheld på Lillebæltsbroen.

Forsvarsminister Nicolai Wammen er af folketingsmedlem Erling Bonnesen (V) blevet bedt om at redegøre for, om han vil sikre lige vilkår for de berørte kommuner i forhold til andre kommuner, der ikke har større broer. Men forsvarsministeren henviser til Beredskabsstyrelsens redegørelse.