23948sdkhjf

DI Transport vil have gjort modulvogntog permanente

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen opfordrer i dag i Transportmagasinet til, at modulvogntogsforsøget skal gøres permanent. DI Transport bakker op, da man længe har efterlyst en permanent løsning.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen opfordrer i dag i Transportmagasinet til, at modulvogntogsforsøget skal gøres permanent. DI Transport bakker op, da man længe har efterlyst en permanent løsning.



- Vi kender allerede alle erfaringerne, og de er grundigt belyst i den evaluering, som er udarbejdet af Vejdirektoratet, så efter vores opfattelse har man det grundlag, der skal til for at gøre ordningen permanent. For virksomhederne er det desuden afgørende, at man har nogle langsigtede rammer at arbejde ud efter. Hvis man skal ud og investere i ombygninger af vejnet og nye køretøjer, så indikerer en forsøgsordning en vis form for usikkerhed, som virksomhederne må tage med i overvejelserne. siger Rune Noack, der er chefkonsulent i DI Transport.

Øget produktivitet

DI Transport peger samtidigt på, at erfaringerne viser, at modulvogntog er med til at øge produktiviteten i transportbranchen og samtidig har en positiv indvirkning på miljø og klima.

- Modulvogntog understøtter vores ønsker om at øge produktiviteten i transportbranchen. Det er fungerer egentlig på samme måde, som når en fabrik investerer i en ny maskine og effektivisere produktionen. På sammen måde understøtter modulvogntog effektivitete,n og gør den danske transportbranche mere konkurrencedygtig, De positive effekter på miljø og klima er desuden veldokumenteret, forklarer Rune Noack.

Derfor vil DI Transport have modulvogntog med i pakke om en ren-luft-zone i København.

- Vi ved, at regeringen vil indføre ren-luft-zoner for at gøre noget ved luftforureningen i København. I det lys er det jo dybt mærkeligt at Københavns Kommune får lov til at stå uden for forsøget, så vi ikke kan køre med modulvogntog til Nordhavnen. Vi kunne ellers lede containertrafikken uden om indre by, og samtidigt reducere antallet af lastbiler, der skal til at betjene havnen. Det ville give klare forbedringer for luftforureningen i byen. Så modulvogntog til Nordhavnen bør være med i en pakkeløsning, hvis der skal indføres ren-luft-zone i København, siger Rune Noack.

EU-direktiv

I EU forhandler man i øjeblikket et direktivforslag, der bl.a. skal præcisere reglerne for modulvogntog, så længere lastbiler kan krydse grænsen mellem de lande, der tillader modulvogntog.

- Vi havde helst set et generelt regelsæt, der giver adgang for modulvogntog på det overordnede europæiske vejnet, så vi undgik nationale særregler. Samtidigt er vi noget bekymret over, at EU-forslaget tilsyneladende kun ser på øget længde. Det er altafgørende, at reglerne også tillader større vægt, så vi kan benytte op til 60 tons på modulvogntog og 56 tons på almindelige lastbiler til Sverige, når de danske totalvægte formentlig bliver tilpasset i starten af næste år, siger Rune Noack.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078