Alsie Express: Kundepleje på skyhøjt niveau
- Kunderne skal have lidt mere, end de forventer.
Sådan lyder det blandt andet fra salgschef Niels W. Knudsen, Alsie Express, og Anders Sørensen, direktør for Sønderborg Lufthavn, efter at Alsie Express for første gang melder udsolgt på en tidlig morgenafgang mellem Sønderborg og København.
Mandag 17. juni lettede det første Alsie Express fly fra Sønderborg med kurs mod hovedstaden.
Med fem daglige afgange på hverdage, og to på lørdage og søndage, får erhvervslivet, turismen og private i Sønderjylland og det nordtyske område langt større muligheder end hidtil.
Danfoss og Air AlsieBag den nye og mere ambitiøse forbindelse står Danfoss og det sønderjysk baserede flyselskab Air Alsie. Baggrund for samarbejdet er et stort lokalt ønske om at sikre en varig og stabil flyrute med flere afgange. Det har været efterspurgt i årevis - ikke mindst efter Cimber Airs konkurs i 2012.
Danmarks Transport Tidende har netop testet den nye hurtige forbindelse mellem også Region Syddanmark og København. Og indtrykket er lige så solrigt som flyvevejret.
Således sætter Alsie Express kursen med et lokalt forankret og efterspurgt servicetilbud, der understøtter udviklingen hos både erhvervs- og turismeindustrien samt offentlige virksomheder i grænseregionen. Og samtidigt letter Alsie Express med et flot indtryk af lokal og regional service pakket ind i tillidsvækkende professionelt tilsnit.
Tjek ind 15 min. førGæsterne på ruten kan vente med at tjekke ind til 15 minutter før afgang. Efter at de eventuelt har parkeret bilen på de gratis og tidsubegrænsede p-pladser, få meter uden for den lille lufthavn.
Inden for overrasker Alsie Express igen. Størrelsen er beskeden, men den moderne , venlige og komfortable indretning byder også på gratis aviser, te og kaffe – inklusiv komfortable venterum til de rejsende.
På vejen til og fra København noterer Danmarks Transport Tidende også, at komforten er i top i luftrummet - med mere end én meter benplads pr. passager. En særdeles komfortabel oplevelse, der holder humøret lige så højt som flyvehøjden omkring de 6600 fod på den 35 minutter lange tur.