Ny Ecolution trækker til Trekantområdet
Jan Petersen i Taulov har netop fået leveret en ny Scania Streamline trækker
Den nye R500 6x2/4 er blandt de første med Streamline førerhus. Vognen er bygget op som trækker og bl.a. udstyret med en 16 liters Scania V8 motor med en topeffekt på 500 hk.
Transmissionen er en 12 trins Scania gearkasse med Scanias Opticruise gearskift uden koblingspedal. Topline førerhuset er blandt andet med integreret mikrofon for Bluetooth trådløs telefonforbindelse. Bluetooth systemet fungerer, så chaufføren kan se kontakterne fra telefonen i instrumentpanelet.
Udstyret omfatter også klimaanlæg, køleskab, fladskærm med DVD, mikroovn, termoruder og fjernbetjent centrallås med alarm.
Opbygning er foretaget af Scanias opbyggerafdeling i Hammelev og består af en komplet aluminiumsafdækning, arbejdslys, snekædebeslag og værktøjskasse monteret bag den originale sideafskærmning.
Skrift og stafferinger har BW Skilte Reklame i Haderslev stået for. Førerhuset er plysset ved BJ Autopolstring i Padborg.
Da lastvognen årligt kører mange kilometer, vælger vognmand Jan Petersen også det brændstoføkonomiske koncept Ecolution by Scania.
Konceptet består af fire forskellige områder, køretøj, vedligehold, chauffør og coaching. Ved at optimere chaufførens kørestil og lastbilens brændstoføkonomi opnås en gevinst for såvel økonomi som miljø.
Den nye Scania er solgt og leveret af salgskonsulent Sten J. Sørensen, Scania, Erritsø.