23948sdkhjf

Effektiv transporter til bykørsel

Efter kun en uges kørsel vurderer vognmand Finn Brodersen sit nye og noget særegne mini vogntog som et let håndterligt vidunder, der bliver bedre og bedre dag for dag.

Efter kun en uges kørsel vurderer vognmand Finn Brodersen sit nye og noget særegne mini vogntog som et let håndterligt vidunder, der bliver bedre og bedre dag for dag.



Mini vogntoget er det første erhvervskøretøj i Danmark, som er kombineret med en Mercedes Benz Sprinter 316 med sovekabine, og en nyudviklet banebrydende sættevogn fra Pendelmatics Doggie modulsystem.

Med tanke på at det pågældende køretøj er godkendt til en samlet totalvægt på 7 ton med 2,5 ton nyttelast, og det oven i købet er muligt at veje vogntoget op til 7,5 tons, som så giver 3 tons nyttelast, er tale om fremtidssikrede køretøjer.

I hvert fald med hensyn til kørsel i store danske byer som fx Århus. Her er der indført kørselsforbud i bykernen for køretøjer med mere end 7,5 ton totalvægt. Og det forventes at andre store byer vil følge eksemplet.

For at kunne indfri vognmandens krav til optimalt mulige krav komfort og lastkapacitet er Sprinteren bygget op med luftaffjedret drivaksel og en drejeskammel, som har en favorabel koblingshøjde på sparsomme 82 centimeter, hvilket giver en læssehøjde til sættevognens lad på blot 96 centimeter.

Med hensyn til sættevognen – som er et helt nyt produkt – er der tale om en særlig smart konstruktion hvori chassiset består af en enkelt akslet luftaffjedret sættevogn med mekanisk tvangstyret drejefunktion.

I korte træk består drejefunktionen af ganske få komponenter, heriblandt en traditionel kuglekobling, med teleskopisk styrestang, der så styrer bagakslens kuglekrans.

Altså bliver drejefunktionen påvirket, i samme øjeblik Sprinteren begynder at dreje.

Og netop det der med at dreje, betragter vognmandsen Finn Brodersen, som en af køretøjets helt stor fordeles.

-De første gange blev jeg meget imponeret over, hvor nemt køretøjet egentlig er at håndtere. Både forlæns og baglæns, drejer det nærmest som på en tallerken. Jeg forventer at det bliver endnu nemmere, efterhånden som jeg lærer køretøjet bedre at kende, fastslår Finn Brodersen, som har kørt last- og varebiler i mere end 45 år.

Hvad angår sættevognens lad - der i øvrigt er bygget op i 40 mm. aluminium bundprofiler samt flere andre komponenter fra BEVOLA, suppleret med gardinpresenning i begge sider og en 1000 kg. Palfinger lift – gør følgende indvendige mål sig gældende; 210 centimeter i højden, 220 centimeter i bredden og 620 centimeter i længden. Det giver bundplads til 12 Europa paller, alternativt 28 kubikmeter rummål.

Sættevognen kan naturligvis leveres med andre opbygninger. Eksempelvis kroghejs og komprimator. Og den trækkende enhed kan byttes ud med en sammenlignelig model fra andre producenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062