Fart på Scania FMS-abonnementer på fartskriveroverførsel og brændstofanalyse
Scania leverer Communicator nr. 1.000 i Danmark
Skærpet myndighedsfokus i transportbranchen stiller stigende krav til de danske vognmænd om at have orden i den lovpligtige download og opbevaring af fartskriverdata fra deres lastbiler. Samtidig lægger den stigende konkurrence i branchen konstant pres på vognmændene om at udnytte det dyre brændstof endnu bedre.
Det er baggrunden for, at Scania netop har leveret en ny Scania med Communicator-enhed nr. 1.000 på det danske marked. Scania Communicator er en slags sort boks, der opsamler og overfører alle lastbilens driftsdata til vognmandens computer på kontoret.
- Scania Communicator er hjertet i Scanias Fleet Management-system, der giver mulighed for at analysere alle de driftsdata, der opsamles i lastbilen for dermed at optimere driften, fortæller produktingeniør Lars Jessen, Scania Danmark.
Trådløs kommunikation- Communicator-enheden er forsynet med et SIM-kort, så den kommunikerer trådløst med vognmandens computer via mobilnetværket. Scania leverer en række forskellige elektroniske serviceydelser i sit Fleet Management-system, så vores kunder via en webportal kan udnytte de mange driftsdata til at optimere deres forretning, tilføjer han.
Blandt de mest populære ydelser i Scanias FMS-pakke er automatisk overførsel af fartskriverdata fra chaufførens førerkort i lastbilen. Data overføres trådløst under kørslen ved et enkelt tryk på en knap i førerhuset og lagres på sikrede Scania-servere i henhold til lovgivningen.
- Både vognmænd og chauffører efterspørger enkle og driftssikre løsninger til overførsel og opbevaring af fartskriverdata. Med i Scanias løsning hører automatiske advarsler på webportalen, hvis systemet registrerer, at en chauffør har overtrådt køre-/hviletidsreglerne, forklarer Lars Jessen.
En anden populær ydelse i Scania FMS-abonnement er Oversigtsrapport. Her får vognmanden hver uge, måned og år tilsendt en driftsrapport for hver enkelt lastbil.
- Med Oversigtsrapport kan vognmanden holde øje med bl.a. kørestrækning, brændstofforbrug, tomgang m.v. på hvert enkelt køretøj. Hvis lastbilen er udrustet med Scania Driver Support-systemet, fremgår nøgletallene også af rapporten, fastslår Lars Jessen.
Reducerer brændstofforbrugVælger kunden at supplere sit FMS-abonnement med funktionen Brændstofanalyse, giver det adgang til yderligere et effektivt værktøj til at reducere de enkelte køretøjers brændstofforbrug. Analysen giver et perfekt grundlag for en snak med chaufføren, hvis der er noget, der skal ændres. Takket være løbende opdatering af kørestrækningen, giver det desuden optimale muligheder for at planlægge serviceeftersyn og vedligeholdelse af køretøjerne.
Investerer vognmanden i den fulde Scania FMS-pakke, som Communicator-enheden er skræddersyet til, indgår også funktionen GPS-kort. Her vises lastbilens aktuelle position på et dynamisk kort på vognmandens computer med angivelse af kørselsretning, hastighed, brændstofforbrug m.v. Den tilbagelagte rute fremgår også af kortet, så det er let og effektivt at spore køretøjet i tilfælde af tyveri eller afvigelser fra den planlagte rute. Det er en funktion, som flere danske vognmænd allerede har haft stor glæde af, idet deres stjålne Scania’er er blevet sporet og returneret til deres rette ejermænd ved hjælp af GPS-funktionen i den installerede Communicator-enhed.
- De nyere versioner af Scania Communicator opsamler desuden data fra fartskriveren, så kørselslederen kan se chaufførens køre-/hviletidsstatus og dermed disponere flåde endnu mere effektivt. Med levering af de første 1.000 Scania Communicator-enheder i Danmark viser Scanias danske kunder, at de er med helt fremme, når det gælder om at optimere driften. Scania forbedrer og udvikler løbende nye funktioner og serviceydelser i FMS-pakken, så Communicator vil med garanti blive en endnu mere effektiv og uundværlig del af fremtidens Scania-lastbiler, fastslår Lars Jessen.