Svenske myndigheder forsøger sig med alkotest af alle chauffører ved færgeankomst til Tysklandsterminalen i Gøteborg.

Danmarks Transport-Tidende har fulgt udviklingen omkring de svenske havnemyndigheder og organisationers nye tiltag, hvor man også vil alko-teste alle lastbilchauffører ved ankomsten med færge til Gøteborg.

Den første prøvekørsel af alkobommene foregår i dag, hvor bl.a. den svenske infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd deltager.

Der er ingen tvivl om, at alkohol og lastbiler er en dårlig cocktail. De senere år er problemet blevet forstærket med flere chauffører fra andre kulturer, der har andre normer for den slags.

Men skal hele branchen udsættes for skærpet kontrol på den baggrund?

Danmarks Transport-Tidende rejser et par spørgsmål i sagen over for organisationen MHF, Motorförarnas Helnykterhetsförbund, en svensk nonprofit organisation, der arbejder ud fra målsætningen om, at ingen skal dø på grund af spritbilister.

MHF står for projektet Alkobommar og arbejder i den anledning sammen med Kustbevakningen, Polisen, Stena Line, Servotek, Tullverket samt Trafikverket.

Trafikverkets skyltfond og EUs regionale udviklingsfond støtter forsøgsprojektet økonomisk.

Et af spørgsmålene, som en læser af Danmarks Transport Tidende blandt andet påpeger, er, om det overhovedet er lovligt, ifølge EU-lovgivningen, at foretage en sådan kontrol ved en grænseovergang, som færgehavnen i denne situation jo ganske rigtig er.

-Den kontrolstation, som nu som forsøg skal sættes op ved Stenas færgehavn, Tysklandsterminalen i Göteborg, svarer helt til de kontroller, som Polisen gennemfører ude i trafikken. Den udtagne prøve er en screeningstest, og advokater hos Polisen har undersøgt og konkluderet, at der ikke er nogen forskel på at kontrollere udåndingsluften ved hjælp af en automatisk alkolkontrol i forhold til at politiet stopper en bil og anmoder bilisten om at puste, siger informationschef ved MHF, Helena Gottberg.

Det andet spørgsmål, der trænger sig på, er om man tidmæssigt kan byde vognmænd og chauffører at de skal skærer en stor del af deres rådighedstid væk ved ankomsten til færgehavnen. Er der eksempelvis 50 lastvognstog med færgen, og hver eneste spritkontrol måske tager 2 minutter, så er det ikke svært at regne ud, at de bagerste vogntog på færgen bliver forsinket med et sted mellem 1 til 2 timer.

Hvordan vil man kunne forsvare det, og hvem skal betale for dette eventuelle ekstra tidsforbrug?

-Netop tidsaspektet er noget, der skal undersøges ved dette pilotprojekt. Takket være at den anvendte teknologi er infrarød, i modsætning til brændselscelle teknologi som anvendes i alkolåse, så bør målingen ske meget hurtigt. Blot et let pust i en tragt, så skulle det være klaret.

Eftersom det er et forsøg, så er man nødt til midlertidig at afbryde forsøget, hvis man støder på problemer, så køen vokser. Det er ikke hensigten, at erhvervschauffører skal opholdes mere end nødvendigt, slutter Helena Gottberg.