Iveco Eurocargo og Daily til JH Transport
JH Transport har for nyligt udvidet flåden med 6 nye Iveco Eurocargo 120 samt en Iveco Daily 35C, så firmaet nu har over 25 vogne.
Eurocargo modellen er af typen 120E25EEV med sovekabine og højt tag, og opbygningen er sandwichkasser med bagdøre til flyttegods.
JH Transport bor i Ishøj og kører med kunst og antikviteter. Hver uge hjælper virksomheden både private og firmaer med at få transporteret varer rundt i Danmark og resten af verden. Og tilfredsheden med de nye biler er så stor, at flere køretøjer er på vej fra Ringsted Erhvervs Auto til levering i oktober 2013.
Erhvervskøretøjerne er solgt af transportkonsulent Ole Trier, Ringsted Erhvervs Auto.
På billedet ses fra venstre Peter Hansen, Ole Trier samt Johnny Hansen med sine to sønner Skipper og Mikkel.