Ekstra 650.000 kvadratmeter på vej hos Cargo Syd
Direktør Allan Munk ser optimistisk på fremtiden for Falsters store trafikale knudepunkt.
Byggeri af en ny bro over Storstrømmen, og senere nedrivning af den gamle, en ny udvidelse af Orehoved Havn i Guldborgsund Kommune, et nyt ekstra jernbanespor mellem Ringsted og Rødby Havn – og dermed mange byggepladser langs banelinjen, og byggeriet af det nye Statsfængslet Falster.
Alt sammen er det faktorer, der glæder direktør Allan Munk hos Transport-center Cargo Syd A/S på Cargovej 4 ved Nørre Alslev.
Flere projekter, øget efterspørgselTil Danmarks Transport Tidende forklarer han blandt andet:
- En stor del af de kunder der benytter vores transportcenter, er nationale og internationale kunder. Og så er der de serviceaktører, der lever af de lokale projekter i vores område. Siden årets begyndelse har Dong Energy lejet 1400 kvadratmeter kontorer samt tilhørende arealer til lager, værksted og service i forbindelse med styring af mølleprojekter til både lands og vands. Og så er der John Deere, der her i september åbner en ny afdeling på 800 kvadratmeter med kontorer, værksted og udstilling.
Forhandling med attraktiv lejerCenterdirektøren glæder sig samtidigt over, at nye 650.000 kvadratmeter erhvervsareal til centeret er på vej.
- Nu er vi ved at byggemodne det nye areal ud til motorvejen, og samtidigt forhandler vi faktisk med en attraktiv lejer. Sådan én, som det er vigtigt at have med, når man driver et transportcenter som vores, tilføjer Allan Munk til Danmarks Transport Tidende.